Lørdag
Hele dagen er gået med begravelse. Det er hårdt og udmattende at gå til begravelse uanset, hvor tæt eller fjern man har været på afdøde. Det var en smuk begravelse med et kæmpe-stort følge og jeg håber at det trøstede og lindrede de efterladte at så mange tog afsked. Aftenen er tilbragt med benene oppe på sofabordet og strikketøjet mellem hænderne, og det er da hændt at jeg er nået til vejs ende med en pind. Det går langsomt, men dog fremad, og jeg glæder mig sådan til at se det færdige resultat. Allermest glæder jeg mig dog til at det igen bliver sejlvejr, for det har det altså ikke skortet på de sidste par dage. Jeg har ikke engang haft mulighed for at prøve mit nyt styretøj, og jeg længes efter havluften, bølgernes sang mod jollens skrog og den blide vuggen. Jeg længtes pludseligt efter farmors blomster på terassebordet, men lidt har da også ret, så jeg var ude i går aftes og plukke et par stilke gederams.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.