Stjerne-mix
Jeg var ikke stjerne-kigger, da jeg blev født (ikke det jeg ved af, ihvertfald, men det var Simon) og i dag/morges var jeg det heller ikke, så jeg fik ikke set Venus gennem kikkerten. Det var flot og stjerneklart, da jeg slæbte mig søvnigt og selvmedlidende gennem byen kl. 06.40, og månen var så flot og rund, med smukke skyer draperet rundt om sit skaldede hoved som et fint blonde-slør, men da klokken blev 08.15 forsvandt det hele bag tunge sneskyer. Jeg følte mig som en taber; de sidste par morgener har det bare været smukt og klart, og den dag, jeg så planlægger stjernekikning for mine elever (og mig selv), forsvinder det hele...hmmm. Himmellegmebestyreren kunne godt have ventet med skydækket 1½ time..(fnis, fnis) Men så findes der heldigvis sider på nettet, hvor man kan forsøge at lære lidt og se lidt. Jeg fandt denne side i min skuffelse over morgenens fiasko, og det opvejer det lidt, men jeg kan ikke sætte min breddegrad ind, og gøre det fuldkomment. Jeg er startet på et sjal i Brugsens milano plastik-mohair, og det er ærligt talt træls at lave fejl i, så jeg holder tungen næsten lige i munden og håber, at jeg kan hakke mig igennem opskriften. Jeg er lidt groggy om aftenen efter dagens dont, hvor jeg prøver at få det til at glide ubemærket og let (at være fg. vicer uden en inspektør, giver lidt sved i håndfladen indimellem, og jeg skal samtidig læse mine "normale" timer... Det går nok og der er ingen der har klaget åbenlyst og direkte...endnu) Måske er det håndsveden, der får Milano-plastikmohairen til at klumpe sig trodsigt sammen?? MEN i morgen er det fredag, og spørg lige om jeg glæder mig til at sove lørdag morgen!!! Jeg kunne finde på at sætte uret til kl 06, bare for at kunne nyde at lægge mig om på den anden side og sove videre...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.