Selvopfyldende profetier

Som jeg næsten forudsagde i går aftes inden jeg gik i seng, vågnede jeg kl 06 i morges.. PÅ EN LØRDAG! Det føltes næsten uartigt, så jeg skyndte mig at vende mig i sengen lægge mine fødder til rette mellem Jans ben, og sove videre. Og først da kl blev anstændigt 10, slog jeg øjnene op for anden gang i dag. De har tilgengæld også været helt åbne hele dagen, for Jan og jeg tog ud og sejle. Der var godt nok gang i bølgerne, men vi fik to alke (=kortnæbede lomvier). De skal lige have selskab af nogle flere inden jeg lægger dem i gryden til et festmåltid. Efter sejlturen, hvor vi fik både kolde kinder, hænder og fødder, kørte vi ud og fotograferede mit sorte krakasjal, der er strikket i kauni. Det er knapt så blødt og lækkert, som originalgarnet, men det er jo et dejligt mønster i al sin enkelhed. Jeg synes at jeg ligner een af de ravne, jeg er så fascineret af med det sorte sjal bredt ud som vinger, - som om jeg skal til at lette... Tilgengæld så de (rigtige) ravne, der sad nede ved hundene i dag ikke ud som om de havde lyst til at lette. De havde vist mere lyst til at spise hundenes levninger. De var vist plagsomme. Månen er så flot i disse dage, når den kommer frem bag fjeldet. I stik modsat retning synker solen i havet efterfulgt af de smukkeste farver. Så det er svært at bestemme sig for om man vil se sol (nedgangen) eller måne (op/fremgangen)