torsdag den 24. januar 2013

Julegaver, vognstænger og flettet læder

I det meget sene efterår var der stort udsalg i en af byens butikker og måske det er lidt kikset, men jeg fandt en jakke/cardigan, som jeg forelskede mig meget i.

Den var sat ned til under halv pris fra lidt over 1100 kr. Jeg køber meget sjældent dyrt tøj og da slet ikke til mig selv, så jeg hev Jan med ned i forretningen og pegede ivrigt på jakken, glippede med øjnene og de lange øjenvipper, som jeg ikke har og vinkede kraftigt med vognstangen og sagde både jul og gave i en og samme sætning, så det ikke var til at misforstå.

Det gjorde han så heller ikke og jeg fik så den fineste jakke i julegave og har allerede gået meget med den. Den er i kogt uld og er bare lækker.

I dag skulle nogle af mine elever fotograferes og jeg hev kameraet op af tasken, men forudsætningen for, at jeg måtte fotografere eleven var, at hun så også måtte fotografere mig Smiley 

Fint, for så kan du da se min fine jakke.

påarbejde

bagsiden

Kameraet skulle indstilles inden jeg skulle fotograferes og mine nøgler lå lige for.

I sommer købte Sara og jeg hver vores keyhanger i læder, men i julen, da hun var her, forelskede jeg mig i hendes og hun i min og så var det jo lige for at bytte.

Jubii

Jeg er så glad for min læder-keyhanger

keyhanger

4 kommentarer:

  1. Nøj, hvor er den bare lækker. Dejligt med en mand, der forstår et vink med en vognstang ;-)

    SvarSlet
  2. Ja den er bare super. Jeg forstår godt dit vink, godt det blev forstået.

    SvarSlet
  3. Så smuk :-) Og sådan en læder nøglekæde får mig til at tænke på at min datter mangler sådan en..... det må der kigges på i weekenden :-)

    SvarSlet
  4. Den jakke kan jeg godt forstå du forelskede dig i. Godt Jan er til at manipulere med. ;o)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding