Hold i ferien

Det er nu dejligt at have samling på sine børn og selvom det kun er 2 ud af tre, så nyder jeg at have pigerne omkring mig.

Det bliver jo bestemt ikke ringere af, at deres kusine Karoline også er kommet og at Saras kæreste også gør os selskab.

Guitaren bliver indimellem fundet frem og så bliver der spillet.

Jan hygger sig og jeg forestiller mig at han allerede nu er igang med at drømme om de jagtture han skal på til efteråret.

 

Jeg har investeret rigtig, rigtig mange penge i et nyt objektiv.

Måske kan du huske at jeg skrev at mit 300 mm var gået i stykker? Det kunne overhovedet ikke svare sig at få det repareret, så der er kastet både julegave, fødselsdagsgave og mange bukketter blomster i et nyt, men indtil videre er jeg glad og når jeg har lært det lidt bedre at kende, tror jeg at jeg bliver endnu mere glad for at jeg ikke postede tid og energi i at få repareret noget, som ingen ville garantere, holdt.

Jan, Laura og jeg tog til Viborg i går aftes, hvor Lis Sørensen gav koncert i det fri ganske gratis for byens borgere, der fejrede at de havde fået lagt nye brosten i gågaderne.

Bortset fra, at mit hold i nakken nu igen har bidt sig fast og nægter at give slip på mig og det gør ondt og at det var hundekoldt, var det en god oplevelse for os alle tre.

En Laura om ugen (uge 25) og fætrene i Ålborg

Når der sker så meget omkring at jeg husker for derefter at glemme, for faktisk huskede jeg at tage søndagsportrættet af Laura i søndags og jeg huskede også at lægge billedet i mit facebook-album, men jeg glemte da at gøre mere ved det.

Hun valgte dette:

hvor jeg valgte dette:

Når jeg lægger billeder op på bloggen, bliver de blegere, mindre kontrastfyldte og faktisk kedeligere, så jeg vil i løbet af sommeren få tjekket min flickr-konto og se om de ikke bliver mere præsentable der?

 

I går var Jan og jeg en smuttur i Ålborg og kørte selvfølgelig en tur om min søster.

Det var dejligt at få hilst på hendes drenge og Silas (den yngste), som altid har en masse spørgsmål, spurgte, hvor hurtigt mit kamera var og det fik han lov til at se, ved at stille sig foran det, mens jeg tog en masse billeder af ham.

Begge drenge er nogle ualmindeligt kønne drenge og der er jo ikke mange lyse gener, der er slået igennem hos nogen af dem, hvorimod vores mørke gener især har sat præg i  Silas helt sorte, mørke og meget smukke øjne.

Daniel, som havde meget langt musiker-hår (han havde/har et idol med langt hår) havde fået klippet håret kort ved en frisør og hvis du spørger mig, klæder det ham ualmindeligt godt.

Daniel spiller rigtigt godt på guitar, også selvom ørerne nu er synlige og gav et par numre på sin guitar efter aftensmaden.

I forbifarten

Skrevet i går, men først udgivet i dag (mandag)

Der sker så meget og det går faktisk så stærkt, at jeg ikke rigtig kan følge med..

vi er inviteret ud til dejlige mennesker, som vil os det så godt og vil os det så meget og vi har fået Sara hjem til os, men du må ganske enkelt bære over med mig over at mine indlæg er lidt rodede og at der ikke er meget hoved og hale i den.

 

Vi hygger og bliver forkælet, men allerallervigtigst fik vi bragt Sara hjem fra efterskolen i går.

Det var så tydeligt og så klart, at det har været et fantastisk år for hende.

Det osede langt væk af, at der havde været et godt og stærkt sammenhold blandt eleverne og der blev tudet, grædt, snøftet, grinet og grædt lidt mere da der skulle tages afsked.

Vi havde lånt en trailer og den var pakket godt op, da vi skulle tage afsted. (Der er billede af Jan og mig lige her)

og der er et billede af Sara her (fra deres kanotur i dagene op til deres sidste dag på skolen).

Jeg fik ikke taget et eneste billede fra dagen, men der er tradition for, at hver elev får et træ med sig fra skolen, når de forlader den og i år var heller ikke nogen undtagelse.

De fik hver og en et bøgetræ og i dag har vi fået plantet Saras bøgetræ i jorden i farfars have og det bliver lidt sjovt at se om det vokser og gror og hvor meget/hurtigt.

 

 

I går formiddags var vi inviteret til brunch hos dem, som var oppe og besøge os sidste sommer 

og de tog sidste år nogle urter med hjem (tørret) som de havde lavet kryddersnaps på og jeg kan godt sige dig at deres snapse var blevet gode.

Normalt drikker jeg hverken snaps eller alkohol i det hele taget, men jeg er dog ikke så afholdende at jeg ikke kan smage et glas rødvin et par gange om året eller andet og deres hjemmelavede kryddersnaps kan de sagtens servere for kræsne gæster.

 

I går aftes var vi så med til noget Sct.Hans kom-sammen, hvor vi hver især medbragte maden.

Vi var på det mest idylliske og smukkeste sted.

Farfar havde sin guitar med og der blev sunget og Laura gav til min store overraskelse også et par numre.

På Stranden var gjort klar til det største Sct.Hans bål, som gav den varme, vejret hernede har været så nærig med

Lige om lidt drager vi næsten hver til sit, men kun for i dag.

Laura skal mødes med nogle venner fra efterskolen sidste år, ligesom Sara også skal mødes med nogle og vi tager mod nord for at mødes med min søster, når hun engang får fri fra arbejde.

Der er fart på hele tiden, så kameraet og strikketøjet ligger forsømte hen og sender mig længselsfulde suk.

 

Resten af billederne er uden ord:

(p.s. Det er altså lidt sjovt at se, hvordan min Jan forandrer sig fra at være min Jan til at være barn af og søn til sin far/forælder. Der sker altså noget med os, når vi her hjemme hos vores forældre og Jan er det jo ikke så tit, som jeg er det)

Undskyld jeg forsømmer

Og ved du hvad?

Jeg læser skam alle jeres dejlige kommentarer, men har ikke haft hverken tid eller overskud til at besvare dem.

Undskyld!

Jeg får dem besvaret inden alt for længe, men du skal bare lige vide, at jeg har læst dem og at jeg er glad for hver og en.

Nu har jeg ferie og lige om lidt er overskuddet tilbage.

 

P.S. Imogen skal vi have hentet Sara på efterskolen og få bragt både hende og al hendes habbengut herned. Jeg glæder mig til at se hende, holde om hende og have indenfor rækkevidde. Jeg har ikke set hende siden jul og det er godt nok alt for længe at skulle undvære, hvis du spørger mig

Samuels musikalske overraskelse og ankomst uden toilettasken

Når man skal ud og rejse, synes man jo at man skal nå så meget, huske så meget og gøre så meget.

Sådan har jeg det ihvertfald.

Før i tiden gjorde jeg rent og rydde vildt op, når jeg skulle rejse, kun for at skulle gøre det igen, når jeg kom hjem, for uanset om man er hjemme eller ej, vokser støvet i ens hjem og jeg føler altid en underlig trang til lige at ville lægge en hånd på hjemmet, når jeg er tilbage, for at føle at jeg er nået helt frem og er tilbage, så derfor er jeg holdt helt op med at gøre rent og husker mig selv på at det eneste, som i virkeligheden er vigtigt at få med, er passet, billetten og dankortet.

Jeg er helt holdt op med at gøre hovedrent, når vi skal rejse på ferie og de som skal passe hus, planter og andet, må jo selv gøre noget ved rengøringen, hvis de ikke synes, at de kan være i mit hjem uden at det er decinficeret inden de ankommer..

 

Man kan klare sig med meget lidt og alt andet lige, skal vi jo “kun” til Danmark, hvor der er butikker og hvor de fleste forstår dansk.

Det ser jo faktisk ganske anderledes ud, hvis vi skal ind i hytten, hvor det er besværligt, tidskrævende og en hel anden snak, hvis man glemmer fx. sin tandbørste.

Dér kan du ikke gå nogen som helst steder hen og skaffe dig en ny, så enten undværer du din tandbørste eller så må du tage hele vejen hjem igen.

Klog af skade pakker jeg min kuffert meget let, når jeg rejser til Danmark, for jeg får som regel kun brugt ganske lidt af det, som jeg har medbragt og får altid købt lidt tøj, som oftets er mere passende for vind, vejr og omgivelserne jeg befinder mig i, men jeg plejer nu at huske at tage min toilettaske med, men desværre ikke denne gang.

Den ligger nu derhjemme og er til ingen verdens nytte og der ligger den sikkert godt?!

I dag måtte jeg så ud og købe lidt ind; en kam, en creme, en pincet, en elastik til håret og andre småting, som jeg ved at jeg kommer til at mangle og så er skaden da heldigvis heller ikke større.

 

Simon havde taget fri i går, for at kunne være sammen med os i de par timer, hvor vi var inde i Kangerlussuaq og det var dejligt at se ham.

Han ser glad og tilfreds ud og så er hans mor jo også glad.

 

Vi ankom meget, meget sent.. eller måske skulle jeg hellere sige meget tidligt i morges, for flyet til Danmark var næsten en hel time forsinket og af een eller anden grund kom vi sent ud på de danske veje og ankom først farfar kl 03.30. Vi listede os stille ind og lod ham sove og sov så ellers selv længe i morges.

Vi fik nye æg og der stod en skål med friske jordbær, som også blev spist både med og uden mælk/fløde.

Det føles som luksus at spise nye danske kartofler med friskklippet purløg til aftensmad og selvom vi er lidt rundtossede over tidsforskellen på 4 timer og det sene tidspunkt vi kom i seng, har vi holdt nogenlunde ud i dag.

Til aften tog vi ned og hørte Samuel spille solen ned og jeg blev mildest talt overrasket og meget rørt, da han pludseligt begyndte at spille den grønlandske national sang.

Det skal lige tilføjes at Samuel og jeg har haft lidt mailkorrespondance i løbet af foråret, hvor han spurgte om han måtte bruge een af mine billeder af ham til en plakat og det måtte han naturligvis og han var jo godt klar over at vi skulle komme til Hvalpsund denne sommer, men at han ligefrem havde øvet sig på den grønlandske nationalsang, havde jeg ikke forventet.. og at han så spillede den lige netop i aften, hvor det i dag er Grønlands national dag.

(Du kan høre, hvordan Grønlands nationalsang lyder ved at klikke på billedet af Samuel)

Det er ekstremt fugtigt hernede i Danmark i forhold til hvad vi er vant til og det bliver jo ikke bedre af, at det regner.

Faktisk er der lovet regn, regn og atter regn den kommende tid, men så er det godt at mit indkøbte garn fra Garnudsalg var kommet og at jeg kunne slå op til en ny “gåseøjne”.

Jeg har købt en bog, som jeg har forventninger til og så skal jeg såmænd ikke bede om ret meget mere.

En Laura om ugen

Jeg har omdøbt mit projekt fra “Søndags-Laura-en” til “en Laura om ugen”, for enten skal Laura noget eller jeg er igang med noget andet om søndagen.

Vi skal bare have taget et billede om ugen af Laura og indtil nu er det jo lykkedes meget godt.

Inde i mit hoved ville jeg gøre noget og finde et andet udtryk fotomæssigt, men mine photoshopevner rækker ikke, for ikke at sige at de er ikke-eksisterende.

Hun ligner på dette billede sig selv fra dengang hun var helt lille. Jeg kan se hende i dette billede fra da hun var omkrig 5 år og pludseligt savnede jeg den tid, men kun et kort øjeblik, for denne tid er altså også dejlig, ligesom Laura er et evigt dejligt menneske, som jeg er så heldig at være mor til.

Uge 24

Gøremål og en anelse rejsefeber

Dagen har været uendelig lang med en masse gøremål, som skulle nåes og nogle endda indhentes inden de smuttede ud i glemslen..

Jeg har ikke mange timer tilbage inden jeg rejser på sommerferien og ned til min SaraTrunte og jeg behøver vel ikke engang at tilføje at jeg glæder mig både til at se Sarapigen og til at holde ferie.

Vi har planlagt nogle dage i London og det glæder vi os også til.

Jeg har aldrig været i Londan i modsætning til pigerne og allerede nu kan jeg ane at vi har afsat for få dage til at se og opleve, men vi skal også nå en masse mens vi er i Danmark og tiden er kostbar, men hold fest, hvor jeg glæder mig til at se noget andet, opleve noget andet og få inspiration til resten af vinteren.

 

Lige nu bølger tågen ind og ud af byen.. som den plejer.

Der blev blå himmel midt på dagen efter en formiddag med tåge og til aften lagde tågen igen sine kolde, klamme fingre ud over os og vi er igen indhyllet i uigennemsig, hvid tåge

og jeg tænker allerede en smule katastrofetanker om at flyet ikke kan lande/lette i overmorgen, når vi skal afsted.. “rolig Dorthe, rolig Dorthe” hvisker den optimistiske halvdel af mig, mens den anden gnækker pessimisme og negativitet ind i det andet øre.

Jeg afleder tankerne fra tågen, som vælter ind og ud med at få en ende på gøremålene, pligterne og de ting, som skal nåes og derindimellem trækker jeg vejret, mens jeg ser på alle de hundrede og atter hundrede larver, som gør jorden helt levende, når de snor og vrider sig rundt og frem overalt.

Larverne er, hvad jeg har kunnet google mig frem til, natsværmer-larver og jeg aner ikke, hvorfor der er så forfærdeligt mange og hvordan jeg kan få dem til at forlade min rabarberplanter nede foran huset.

Jeg tænker om det er fordi jorden er så tør.

Der er ikke faldet regn overhovedet og sneen er jo smeltet for længe siden, så vandløbene er også små og totalt ubetydelige og med fare for at lyde som en kværulantisk bondemand, så synes jeg godt, at der må falde en omgang massiv regn, så jorden/fjeldet kan blive grønt og frodigt.

Det klæder bestemt ikke at det knaser under fødderne når man går sig en tur derude.

 

 

Der er underlige fluer, som jeg ikke har set før, men måske er det fordi jeg ikke har set efter før.

Canadagæs og Odinshaner i andedammen

Der kommer et halv tons billeder, for jeg evner ikke at vælge få billeder ud og slet ikke et enkelt, så du får dem alle. Bær over med mig.

 

Det er altså ikke hver dag at der ligger 4 store canadagæs i vores egen lille andedam, Spejdersøen.

Faktisk lå der hele 6 af slagsen, men de to af dem spredte deres over 1 mtr store vingefang ud og lettede.

 

De resterende fire flotte gæs, har så ligget i søen og fortalt spændende historier fra andre verdensdele for gråænderne, som pludseligt syner af så lidt.

Gråænderne har fulgt nysgerrigt med gæssene overalt og gæssene var ikke så sky, som jeg troede gæs er. (til dig som fulgte linket: Jeg tog kun billeder)

Lige om lidt letter de sidste fire canadagæs højst sandsynligt og flyver måske til Nerlerit Inaat (gæssenes sted).

Jeg var ihvertfald fascineret over gæssene, for det er ikke hver dag at jeg kan komme så tæt på og slet ikke hver dag at jeg ser en gås.

Til hverdag må jeg nøjes med ænderne i Spejdersøen og Olsen fylder jo heller ikke alverden, så en gås er en stor fugl i min verden (jajaja.. der er havørne omkring byen om vinteren )

Odinshanerne var lidt mere generte og skulle pudse og pynte sig inden jeg fik lov at fotografere.

 

 

“ Jeg skal lige rette på fjerene…”

 

“Skal lige tjekke spejlbilledet.. vent lidt, vent lidt! Ser jeg ordentlig ud nu??”