Måske en stenpikker
Alle de små snespurve som for ganske få dage siden holdt os med selskab, underholdt os og fik os til at stå med næsen trykket godt og grundigt ind mod ruden, er væk.
Der sidder et par få stykker og spiser de frø, som var noget af det første, som jeg kørte ud og købte, da jeg rejste mig efter min hovedpine i sidste uge.
For at det ikke skal være helt løgn, købte jeg faktisk også en pose hirse-kolber til dem som en slags dessert, men når de nu ikke er her, kan de jo ikke engang smage.
Jeg kan jo ikke garantere, at det er mine fugle, der nu sidder ovre hos min far, men det ligner dem unægteligt.
Jeg er ret overbevist om, at denne lille fætter er en stenpikker, men måske tager jeg helt fejl.
De spiser levende insekter, læste jeg i den store bog om Grønlands fauna, fugle og pattedyr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.