torsdag den 29. juli 2010

Ufrivillig landkrabbe

Forleden tog vi afsted for at skyde sæler.

Jeg lærte et nyt udtryk af Jan: “ at brænde en direktør”.

Vi brændte rigtigt mange direktører af.. altså gode chancer og for at det ikke skal være løgn satte en afskudt patron sig fast i løbet og så kunne vi sejle hjem.

Så ventede vi et par dage og da vind og vejr så ud til at være på vores side tog vi afsted mod nord, men ak og ve.. Nordenvinden var som en hormon-fyldt hysterisk teenage-pige med kraftig PMS med fråde om munden og masser og atter masser af vind i håret.. Det er ikke at spøge med, så vi tog hjem

I går tog vi ud igen, men det blæste pludseligt op fra syd.

Havet blev sort som kul og himlen virkede truende og det til trods for, at DMI havde lovet os godt sejlvejr og jeg skal komme efter dig.

Hjem igen!

I dag lå havet som et blankpudset luksus-spejl og lokkede.

Og Jan og jeg lod os lokke.

Vi nåede akkurat at sejle i 15 mininutter før en eller anden alarm hylede hysterisk.

Jeg sagtnede farten i et par minutter og tænkte at det nok var en fejl-alarm.

At det bare var for sjov.

Satte farten op igen, kun for at konstatere, at det ikke var hverken for sjov eller sjov.

Hmm..

Så kunne jeg da også bare slukke for hyleriet og sidde og fiske, mens jeg ærgrede mig over de ugunstige sejle-forhold jeg holder mig denne sommer.

Først det ene og så det andet. ØV og tre gange ØV!

Jeg fangede en stor balje torsk og så måtte jeg med bøjet nakke jo sejle hjem til min påhængsmotor-mekaniker, der har lovet, at se på hyleriet og hvad der forårsager larmen..

Nu har DMI lovet vind fra syd. Op til 17 mtr/sec og hvis de så bare kan være lige så troværdige som i går så kan det jo være, at der bliver sejlvejr..

Håbet skal ingen tage fra mig og jeg tror på, at de sejltimer, som jeg ikke har benyttet denne sommer er sat ind på en konto, som bliver lagt oveni de andre sejltimer, som jeg får her til efteråret.

Og naturligvis får jeg en stor, stor helleflynder som kompentation for mine mistede sommer-sejltimer.

Her et billede af Sisimiut fra Søsiden den anden dag..

Fra den anden dag

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.