fredag den 30. juli 2010

Glat gave

Som jeg skrev på dagen, er det altså trist at have fødselsdag midt i sommerferien.

Sara fik en BMX-cykel næsten en måned før sin fødselsdag i fødselsdagsgave og det var hun meget indforstået med.

Faktisk foreslog hun det selv, så hun, som hun sagde kunne have glæde af den i løbet af sommerferien.

Hun har/havde jo ret, bettepigen.

Men jeg havde det lidt små-slemt ved ikke at have en lille ting, at give hende på selve dagen.

En gave i fint indpakningspapir og bånd om.

Noget at pakke ud.

Hun har arvet  mit hår, ikke i farve, men i det lettere ustyrlige.

Det krøller ikke, men er heller ikke glat.

Og Sara er ret så træt af det, – at det ikke vil krølle rigtigt eller bare hænge lige ned i glansfulde lokker.

Hun har brugt mit glattejern, som ikke er noget som helst værd, nærmest lige til at smide ud, så det var jo nærliggende at give hende et ordentligt glattejern, som hun ønskede sig.

sara

I dag fik hun lokket mig til at prøve jernet også, og jeg vil give hende ret i, at det nye jern bare glatter glat.

Faktisk tror jeg og ved nærmere eftertanke, at jeg er udmærket tilfreds med mit hår med fald, krus og temperament.

Altså, når det er groet ud igen og Rigmor, min frisør, har klippet det som det skal klippes.

Der går lige et år eller ti inden det når sin sædvanlige og normale længde.

mig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.