Spurve-selskab
Så gik endnu en dag med absolut ingenting.
Det er en smule svært at vænne sig til og så alligevel..
Lynhurtigt er jeg blevet forvænt med at lave nul og niks, men min samvittighed sidder på nakken af mig næsten hele tiden og fortæller mig om alle de ting, som jeg absolut burde lave.
I dag lykkedes det mig at ignorere og overhøre Fru stædig Samvittighed.
Jeg sad ude på altanen, nød den varme sol og imponeredes over spurveungerne, der spiste kun og knap en meter fra mig.
Der er en der er ret pjusket, ganske ganske lille, som sidder der og lader sig studere.
De andre, der kommer er lidt større og har, efter deres opførsel og vagtsomhed, at dømme, opdaget verdens farer,
Indrøm det nu bare:
Den er da sød!
Din spurv, tænker vel at det er godt at have en ven.
SvarSletJeg kan ikke se det samme så du kan på dine fine billeder.
Jeg har selv et spørgsmål, hvorfor er røde blomster svære, de ligesom genskinner og på billedet bliver visse områder hvide og skinnende? Indendørs bliver billederne meget bedre, af røde blomster.
Lea, jeg er glad for at have den som ven og venner behandler man vel godt :-) Den får mad..
SvarSletJeg ved ikke med dine blomsterbilleder. Jeg har været inde og kikke på din blog og synes da umiddelbart at dine billeder ser fine ud på min skærm. På begge mine kameraer kan man stille hvid balancen, så de passer til om det er glødelamper, neonrør udenfor skygge og jeg skal komme efter dig.. har dit kamera mon også sådan en funktion?
Tak for svaret, jeg har en hvidebalance, jeg ville prøve.
SvarSletBillederne afspejler ikke virkeligheden når det er røde blomster.