Radisse-bonde og hvalsafari
I går hev jeg en ordentlig bunke radisser op.
De var store, runde, meget røde og så fyldt med smag så du ikke drømmer om det.
I dag kunne jeg hive næsten lige så mange op igen.
Jeg tror, at jeg måske kan nå, at så nogle flere?? Det er bestemt ikke sidste gang jeg sår radisser.
Overhovedet ikke.
Efter at have været landfast i mange dage, kom vi lidt ud på havet i dag.
Vejret var tungt, himlen stål-grå, men havet roligt med store, langsomme dønninger, der nærmest mindede om en brystkasse på en, som sover.
Hævede sig langsomt op, for lige så langsomt at sænke sig igen.
Endelig og omsider var vi ude i den friske luft.
Jeg bliver frustreret og ulidelig at være sammen med, hvis jeg bare skal gå rundt på land, inde i byen. Være omgivet af mange mennesker hele tiden.
Jeg vil ud og have havluft om næsen.
Ud og mærke himmel og hav omkring mig.
Vi skulle ud og kigge efter sæler og hvis vi så nogen, var det meningen, at vi ville skyde efter dem.
Skyde dem, tage dem med hjem og spise dem, helt præcist, -men en afskudt patron satte sig fast i løbet og så var den fest forbi.
På et tidspunkt lå der 4 store hvaler omkring os.
Jeg er lidt bange for dem.
Faktisk har jeg lidt fobi overfor dem.
Jeg har intet imod, at se på dem på afstand, men Jan vil helst helt hen til dem, så han nærmest kan røre ved dem, men de er vanvittigt store, mystiske og lidt ur-agtige.
De er fascinerende og efter sigende skulle de være meget kloge.
Jeg får altid katastrofe-tanker, når jeg kommer for tæt på dem… noget med, at de slår ud efter os med halen, klasker os ned i det dybe hav med en tonstung luffe og i bedste fald æder både os og jollen. A la Jonas, du ved.
Urealistisk og lidt for fantasifyldt, men ikke desto mindre har jeg det altså bare bedre på betryggende afstand af de store kæmper.
I dag lokkede Jan mig lidt tættere på, end jeg selv ville have vovet. Fint- og der skete ikke noget.
Måske næste gang, at jeg er lidt modigere? Måske ikke.
Hvalen her lå lige så stille uden at bevæge sig ret meget.
Det så faktisk ud som om den sov/hvilede sig.
Jeg forsøgte, -forgæves, at fortælle Jan, at man ikke forstyrrer sovende kæmper af nogen art.
Den viste ikke hale og lå lige så fredeligt i vandoverfladen, kæmpekæmpekæmpestor og mystisk.
Jeg bliver vist aldrig hvalfanger!
Uden at have nogen som helst forstand gætter jeg på, at det måske var pukkelhvaler? Finhval? Tja, hvad ved jeg.. på det nederste billede kan du se rygfinnen på hvalen og jeg vil gætte at hvalen var omkring 15 mtr. lang (ell mere?)
Update: se selv her De er farlige
Jeg synes dine radiser ser misundelsesværdigt fine og sprøde ud!
SvarSletFlotte hvalbilleder! Jeg har det på lidt samme måde, dog kan jeg ikke lade være med gerne at ville tæt på, selvom jeg er lidt bange!
Kh Karen
De er ikke alene.. :o)
SvarSletej, jeg har det på samme måde med hvaler. Jeg har overdrevet respekt for dem. Det ER vilde dyr.
sommerhilsen Phine
radiser iklædt national farverne - rød/hvid, og dette gælder uanset om éns nationalitet er grønlandsk eller om det er dansk - og det er endda "lige fedt" når man er et "blandingsprodukt" - med en far der er dansker og en mor der er grønlænder - eller omvendt - fred være med os der er "blandingsprodukter" ;-)
SvarSletHar selv prøvet det: det er korrekt at radiser der er avlet i Sisimiut virkelig SMAGER af NOGET, thi de har groet rimeligt noget langsommere end dem der har groet i Danevang :-)
Fugletosse:
SvarSletnetop fred være med os.. uanset nationalitet (eller mangel på samme fnis), køn, tro og seksualitet.
Radisser, som er vokset op her i Sisimiut smager virkeligt af noget og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg sår radisser
hej.
SvarSletDet er da godt at Jan stadigvæk kan lokke med dig så du kan komme tæt på hvalen.
Hvad med agurker istedet for radisser.
Klaus
Klaus; Jan kan lokke mig til meget, rigtigt meget, men lige akkurat ikke for tæt på hvaler.. Agurker, hmmm nej, det tror jeg ikke, ikke endnu
SvarSlet