fredag den 30. juli 2010

Smølfe-besøg

Jeg kommer sådan til at smile, når der ud af maven på de store krydstogt-skibe vælter den ene regnjakke-klædt turist ud efter den anden. De ligner smølfer.

Det er ren smølfe-invasion, men heldigvis ser smølferne venligt-sindede ud, smiler og hilser tilbage, når man hilser på dem.. og jeg smiler. De skulle bare vide, hvad jeg tænker.. fnis, fnis

smølfeinvasion

smølfetræf

Vi så to turister, der smilende prikkede en ældre, grønlandsk mand på skulderen og spurgte om de måtte fotografere ham.

Han sagde JA og så stod de der og fotograferede.

Sara og jeg grinede (inde i bilen) af dem.

Vi fotograferede så til gengæld dem, da de kom gående med deres smølfe-forklædning. :-)

De ser os og vi ser dem.

Hyggeligt og bare de smider lidt cool cash i forretningerne bliver handelstandsforeningen og landkasseministeren også glade.

Det er krydstogt-turister desværre ikke så gode til, altså at handle i de byer, som de kommer til, har jeg læst..

Min far lavede et par øreringe/stikkere

ør1

lige inden han drog sydpå og tanken var vist, at jeg skulle sætte mig med et lille bord nede ved havnen og sælge både T-shirt og øreringene.

Han lavede en fin æske, hvor han klistrede “butik-skilt”på

butikog øreringene kom på et stykke fint stift pap. ( Papiret i kassen er anløbstider for de mange krydstogt-skibe, der kommer til Sisimiut her i sommeren, så lidt har jeg da forberedt mig)

Da jeg spurgte ham, hvorfor han havde skrevet min blogadresse på øreringe-“holderne”, sagde han, at det var så de kunne bestille flere, når de opdagede, hvor fine ting, de egentligt havde fået med sig hjem fra Sisimiut. ;-)

ørerstikkere

Jeg er lidt for blufærdig eller sådan noget til at sidde dernede, hvor hele byen kan se mig og sårn’, men ideen er fin og hvis een gad, at sidde sammen med mig, så ville jeg måske synes det var hyggeligt??

varesortiment

7 kommentarer:

  1. Det er MEGET flot! Ørestikkre, strikkepindeholdere og ikke mindst kuglepennene.

    SvarSlet
  2. Jeg skal nok sidde sammen med dig når jeg kommer hjem. Så kan vi sidde og kikke på smølferne sammen

    SvarSlet
  3. Taxastrikker: De er nemlig ret flotte.. min fars ørestikkere

    Aja Lena: Jeg vil huske dig på det, Lena og trække dig med ned til havnen :-)

    SvarSlet
  4. Sikke nogen smukke ørering. Kan de evt. købes?
    Merete

    SvarSlet
  5. Merete: jeg sælger dem for 100,- kr stk/pr par. De måler ca som min lillefingernegl (og jeg har små negle), hvilket vist svarer til EN lille cm i diameter. De er lavet af rensdyrtak/gevir

    SvarSlet
  6. Hej. Kan man bestille et par af de runde hvide ørestikker?
    Venligst Ditte

    SvarSlet
  7. Ditte: Jeg har sendt din forespørgsel videre til min far. Planen er vist, at vi skal lave noget i hans kælder sammen i weekenden. Der er nemlig også en del bestillinger på knapper. Hvis du vil være sød, at sende mig din mail på min mail: dortheivalo snabel a greennet punktum gl, så giver jeg dig besked

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.