Hovedpine

For en gangs skyld gik jeg tidligt i seng i går aftes.

Ikke fordi jeg var træt eller havde lyst, men ganske enkelt fordi jeg i løbet af dagen fik mere og mere ondt i hovedet, og jeg til sidst bare ville ligge ned.

Et par pamoler, en ibumetin og Wallander fulgte mig trofast i seng og underholdt og formåede at få mig til at abstrahere og ignorere smerterne i hovedet.

“I morgen er det væk og ovre”,tænkte jeg, men i morges da jeg stod op kunne jeg konstatere at pinen stadig holdt fest i mit hoved. Allerede to sygedage i dette skoleår!

ØV!

Og så af noget så simpelt som hovedpine, som bestemt ikke føltes simpel, men jeg kan jo ikke planlægge mine sygedage, så en sygedag blev det til i dag.

Dagen er tilbragt med resterne af Wallander og for at gøre noget gik jeg under den meget varme bruser for at forsøge at vaske hovedpinen væk. Nej, det kunne ikke vaskes væk, men en infernalsk larm over huset fik mig dog til at trække hurtigt i tøjet, for at se, hvad der foregik.

En kæmpe, kæmpestor flok gæs fløj over huset, og jeg nåede lige at finde kameraet frem, skifte linse og skyde inden de forsvandt sydøst over, efterfulgt af et par drillesyge ravne, der måske troede at der var kommet nye legekammerater til byen.

Gæssene så nu ikke særligt legesyge ud.

De så mere ud som om de havde en rute, der ikke måtte afviges, som skulle følges uden svinkeærinder og efter en stram tidsplan.     Tilbage sidder de små spurve på min altan. De larmer ikke. Overhovedet ikke. Ravnene er fløjet. Sikkert ned til et par hunde, som de kan stjæle lidt mad fra og drille og jeg sidder tilbage med et værkende hoved. (p.s. og for første gang i mange, mange dage er vejret godt. Solen skinner og vandet er nogenlunde blankt, og her kan jeg så sidde og mærke indersiden af hovedet)