Blandet tirsdag

Sara og jeg måtte afsted til frisøren igen i formiddags. Vi gik jo lidt forgæves i går. I formiddags skulle jeg ikke nyde noget af at køre bil. Der var hvidt overalt i byen,himlen grå og ret trist,så jeg mente at det var sikrere at begive sig afsted på gå-ben. Vi gik ad den nye vej (som vi også kører på hver dag). Rygtet vil vide, at den vejstrækning har kostet 12 millioner kr. 12 millioner. Det er edderdulme mange penge, og vi taler om danske kroner. Gad vide om rygtet taler sandt, men det var måske en idé at vores lokal-medier (TV, Avis og Radio) undersøgte den slags lidt grundigere? Det kunne ihvertfald klæde dem, de var nysgerrige og opsøgende så vi  vidste, hvad nogle af vores skattekroner bliver brugt til.

Jeg kunne også være rigtig nysgerrig for at finde ud af, hvem der har ansvaret for at folk rydder op omkring deres huse, og hvem der har ansvaret for at der bliver ryddet op på offentlige arealer. Der står affald overalt, og det mis-klæder i den grad byen.. for ikke at sige, at det næsten overalt ligner en bombet losseplads.

Ole har også skrevet om det d. 29.juni 2009 (på grønlandsk).

Jeg tænker, at hvis kommunen satte en tidsplan for, hvornår folk skulle have ordnet og ryddet op, og gav bøder, når datoen oprandt og tingene endnu ikke var bragt til orden, så kunne det være, at folk fik fingeren ud et vist sted fra. Ja, jeg tænker bare, for det er da godt nok ærgerligt, at vores kønne, smukke by i den grad skæmmes af folks skidt og lort.

Nå, men det var den der frisør.. På vores vej til hår-håndværkeren mødte vi nogle ænder.  De så lidt forkomne og kolde ud. Det tror pokker, når de skal gå bar-fodede rundt i det kolde sjap.Næsten fremme, og jeg fik igen et deja-vu-agtigt gensyn med boligblokkene, hvor jeg som barn boede.

Jeg er taknemmelig for, at jeg ikke er nødt til at bo der mere, for selvom der er mange børn at lege sammen med, skal ens rummelighed bare være tiptop og trimmet, hvis man skal kunne holde det ud som voksen. Både Saras og mit hår blev trimmet, og sent i eftermiddags skulle Jan skyde geværet ind. Jeg fulgte med som det tynde øl. Han var noget ked af, at skulle pege geværet ind mod mit kamera, men det havde aldrig været ladt, var ikke ladt og blev det først efter at billedet blev taget.

Jeg fik ham overtalt, og han indrømmede bagefter, at billedet var “sjovt”. Jeg synes selv, at billedet blev godt!

Der er efterårsfarver på fjeldet, hvor sneen endnu ikke er nået ned.   I søen ved elven lå nogle sjældne gæster. De var ikke meget for at lade sig fotografere af mig. Jeg tror, at det var 6 store skalleslugere, men ret mig endelig, hvis jeg tager fejl.

Nu vil jeg sætte mig over i mit sofahjørne og starte (forfra) på det sjal Farmor har “bestilt” i sort angora/uld. Det gik lidt i ged for mig i går aftes.