fredag den 13. juni 2008

Sommerhår

Jeg læste et eller andet sted for mange år siden, at når der sker noget i en kvindes liv, får hun ny frisure. Jeg er glad for mit hår; det er lidt over skulder-langt, sidder oftest i en ubestemmelig knold eller bundet med en enkel elastik, og jeg behøver ikke vaske det hver morgen, for at få det til at sidde, jeg skal ikke til frisør hver 6.uge for at få formen tilbage og det kræver minimal pleje. Af mangel på noget at ændre, har jeg ændret lidt på siden her. Ikke fordi, der er sket noget nyt i mit liv, men kun fordi det snart er sommer.Hvad synes I om mit "side-hoved"? (det faste øverste billede/overskriften på siden) Jeg er selv l glad for billedet af børnene (Sara står som nr.2 fra højre), der står og rækker op mod himlen og med byens vartegn, Nasaasaaq/ Kællingehætten i baggrunden. Det kan være at farverne ændres lidt et par gange de flg dage..bær over med mig! I får forresten også lige et par billeder af aftenens dramatiske himmel, hvor skyerne pisker lavt hen over horisonten for at minde os på at det dårlige vejr ligger lige om hjørnet, og at vi ikke skal tænke på at sejle ud i nat..men det lysner og jeg glæder mig allerede.

1 kommentar:

  1. Det er sjovt, jeg er også tilfreds men mit hår, hvis det sidder fast i den ene ende, så sidder det også godt.
    Vi har alle fløjet med drager, og rakt ud efter himlen, men det der view, det er helt fantatisk.
    Jeg syndes det er et godt billed.

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.