Forandring?

Dagene går hurtigt med ingenting og alting. Jollen er kommet på land igen, og ligger trygt og godt foran vores hus. Jan har travlt med at sikre hundene, så de bliver nemme at passe for ham, der skal gøre det, og der indgåes aftaler om pasning af fisk og fugle, planter, bil, hus og hjem. Jeg bliver helt træt i mit hoved over alt det jordiske gods, jeg vil sikre, bare fordi jeg skal være væk i en lille måned, men sådan er dét jo, når man bliver ældre, småborgerlig og sat ;-) Der var engang, hvor man puttede sin tandbørste i lommen og drog afsted, glad og naiv og med troen på at verden bestod, akkurat som da man forlod den, når man vendte hjem fra sine eventyr. Gad vide om de turister, som byen nærmest er blevet besat af, har gjort sig de samme tanker som mig, inden de landede her i min verdens smørhul? At min verden ikke er helt den samme, når jeg kommer tilbage om en lille måneds tid, ved jeg med sikkerhed, for der bliver gravet, asfalteret, bygget og gjort ved, og så er det trods alt godt at kirken i Sisimiut er så uforanderlig, som den er, og at alt var genkendeligt, da den i dag lagde rum til endnu en konfirmation. Det var fuldstændigt, som da jeg selv blev konfirmeret for snart et halvt liv siden. (Jeg lavede iøvrigt en lidt anderledes penge-gave-buket, til konfirmanden, så lidt forandring undergår selv jeg også... indimellem)

Jeg vil gå i bad og håbe, at jeg kommer forandret ud af badet med lange, slanke solbrune og hårfri lår, flad, hård mave, skinnende bølget og velplejet hår på hovedet, glat, stram hud overalt på kroppen og i ansigtet, og smukke, stærke og velformede fødder, og gå glad til konfirmationsfest i noget næsten nyt tøj...(eller) måske kommer kommer den samme gamle og velkendte Dorthe også bare ud af badet..men det er et forsøg værd.