fredag den 7. september 2012

Tanke-automat-piloten, der for vild mellem de sorte skyer

Det har været en hård uge på arbejdet, men nu er den da heldigvis også ovre og på mandag er der igen normale tilstande.

Mine elever er ikke fans af gennemgribende forandringer og reagerer prompte, når alting ikke er som det plejer.

Det kræver ekstra af dem og ekstra af mig.

Der er brugt energi og kræfter, som jeg ikke lige havde ekstra af, så i dag er jeg brugt og kan melde udsolgt.

 

Rundt omkring mig, har der været utilfredshed i store og små mængder fra tidlig morgen til sen eftermiddag, så det har været svært at holde gejsten oppe og se positivt/konstruktivt på de problemer, som har været annonceret rundt om.. OG ja, det er meget mildt udtrykt og hvis ikke det var det ene, så var der det andet.

Der er jo altid noget at klage over og mange af klage-skaberne, stopper jo sjældent op og klipper den berømte cirkel, som kører i ring, over.

Når jeg så fik fri denne uge og mødte bekendte, både nære og fjerne, som havde noget at brokke sig over, som foreks. vejret, sommerens snarlige bortgang, sne på toppen af fjeldene, agurke-priserne, manglen på varer i butikken og hvad der nu ellers var at brokke sig over, stemte jeg automatisk i klagesangene, som så drænede endnu mere for energi og livsglæde.

 

I dag er det fredag, solen skinner og Jan og jeg skal op i hytten med vores udendørs das/lokum, så vi venter på, at havet skal lægge sig en smule, så vores tungt lastede jolle kan klare sejlladsen.

 

Det bliver højst sandsynligt først i morgen meget-tidligt.

 

I dag er det fredag og solen skinner og i dag var jeg bevidst om at trække vejret helt ned i maven og se på det positive, som der (også) er så meget af rundt omkring mig.

Og nej!

Jeg er hverken konfliktsky eller bange for at se på de kedelige sider af tilværelse, men i min verden skal der være balance og ligevægt, ying-yang og det negative må bare ikke være det som fylder mest.  Jeg vil være lykkelig og glad, for jeg er overbevist om, at det gør smuk og er livsforlængende.

BASTA!

 

Rundt om mig skifter naturen kulør.

1

De varme, gyldne farver tager over og de er utroligt smukke, hvis man gider at åbne øjnene for dem.

6

9

8

7

4

5

Det gad jeg godt i dag, da jeg bevidst stoppede mine tanker, som kørte i ring, udelukkende om problemer og negative vibrationer og tvang mig selv til at skifte klage-sangen ud med nogle mere lystige toner.

 

Engang så jeg en udsendelse om latter-kurser, hvor kursisterne starter med at grine kunstigt og falsk og mens de fokuserede på noget at grine af og lige pludseligt grinede de rigtig og ægte.

Fake it till you make it!

 

I dag er det fredag og solen skinner.

Udenfor vores hus har bladene skiftet fra sommer-spadserdragten til den lune, gylde efterårskåbe.

 

Og i dag er det fredag og jeg kan slappe af i mit eget hjem, efter at have nydt nogle lamme-snitzler af grønlandsk lam og er i selskab med min dejlige datter og min helt egen Jan, som begge er sunde og raske.

Jeg kan tænke tilbage på den lækre, friskfangede laks,

2 

som jeg købte på brættet (lokal råvare-“butik”) og som jeg spiste i hyggeligt selskab med Jan og Klaus, som nød både fisk og kartofler, så du skal ikke høre mig klage over, at det er fredag og at solen skinner.

 

 

 

Mange mennesker påstår, at de ikke selv kan styre tanker og følelser.

Jeg vil vove at påstå, at vi selv er herre over vores tanker og dermed også vores følelser…Eller måske skulle jeg rettere sige, hvordan vi vælger at reagere på vores tanker og følelser.

 

Man bliver, hvad man tænker og tænker man negativt, bliver man negativ.. sådan groft og firkantet, sagt.

 

Positive mennesker er (oftere) lykkeligere mennesker og hvem vil ikke gerne være lykkelig?

 

Man kan lære at tænke mere positivt og konstruktivt, men det kræver naturligvis, at man er bevidst om sine tanker og om man giver dem plads og ikke mindst, hvordan man håndterer de negative tanker.

Vi har vel alle negative tanker, som ofte er affødt af negative oplevelser, men igen er det mig og kun mig, som skal vælge og afgøre, hvilken betydning, de skal have på mig og hvor meget de skal styre resten af mit tanke-sæt.

 

Nogen gange er det ligefrem sundt at slå tanke-automat-piloten lidt fra og udvælge tankerne selv og idag skinner solen sørme og det er fredag.

Jeg vælger bevidst at ignorere, at vi ikke kan sejle ud og ind i hytten, hvor jeg allerhelst vil være denne fredag aften, men fokuserer bevidst på fordelene ved, at være lige her og lige nu, hvor der heller ikke er så ringe, at være.

3

Jeg er startet på et dejligt stykke strikketøj i en flot, grøn og lystig farve og musikken, som jeg selv har valgt spiller blide toner til strikkepindenes gnitren, mens tv-et kører lydløst i baggrunden.

Det er fredag og solen skinner lige akkurat på mig idag.

 

Hvordan har du det med dine tanke-cirkler i dag?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding