lørdag den 10. marts 2012

Hektiske dage

I går var jeg til en form for demonstration foran Sisimiuts rådhus.

DSC_1744

Og uden at gå i detaljer kan jeg da sige så meget, at der er forhandlinger i gang med vores fagforening med hensyn til løn og arbejdstidsaftaler og jeg skal komme efter dig.

DSC_1745

DSC_1747

DSC_1748

Der har været en del skriverier i de offentlige medier om lærernes uduelighed, dovenskab og lange ferier og det var bl.a det, som vi gerne ville vise vores utilfredshed med.

DSC_1749

DSC_1758

DSC_1774

Desværre var  undervisningsministeren ikke med, hvorimod selvstyrefaderen og landsstyremedlemmet for økonomien også var med.

Hende har jeg iøvrigt været barnepige for da hun var lille og jeg var noget yngre.. lidt sjovt, at tænke på nu.

DSC_1767

 

Inden vi var helt færdige med at ytre vores meninger vedr. vores arbejde styrtede Lena og jeg over på Taseralik, hvor der hver første fredag i måneden er “åben mikrofon” og aflevering af metalaffald.

Lena og jeg skulle synge en enkelt sang, hvilket vi så gjorde med fejl og mangler og med efterfølgende spredt bifald. Jo, jo og så løb jeg videre i mit stramme program, hvor jeg også havde lovet mig selv bort som barnepige.

 

Nu er lørdagen slidt og brugt og det er jeg faktisk også.

Jeg er et nogenlunde socialt menneske, men lige akkurat i denne situation, ville jeg ønske, at jeg ikke i den grad skulle være som de andre.

Hele byen har været ramt af en træls influenza, som meget nødig forlader sin vært. Nu har den også bosat sig i mit legme, hærger og gør opmærksom på sig med feber, ondt i alle led, hovedpine og nedsat livsgnist.

 

Jan måtte drage ud på en kortere hundeslædetur alene i dag.

Jeg skulle ingen steder i –22 og frisk brise. Kun i bil med lukkede vinduer og varmeapparatet kørende.

I havnen ligger en stor trawler.

sissami

Den lå og sejlede et par meter frem og tilbage, måske for at holde isen lidt stangen?

kilisaatsikumi

 

De stakkels fugle lever et koldt og hårdt liv. Der er bud efter de svage og slipper man håndtaget, går der ikke mange minutter før man er til gavn for de andre

tulukkat

Denne måge sad midt på vejen.

Den så sølle ud. Der var ikke meget liv tilbage i den

toqunngujoortoq

naajakassak

Lige om lidt hanker jeg op i mig selv og tager ud og synger en lille sang med min søster Lena.

Kun en enkelt sang og så skal jeg hjem igen og drikke lidt mere varm kamille-te, tage nogle flere pamoler og puste lidt mere otrivin i næsen.

Og så vil jeg tænke lidt over, at sidste weekend var alt, alt for hektisk og denne faktisk også er det og måske det har en sammenhæng med influenzen?

Hav en god søndag

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding