lørdag den 14. maj 2011

Forårskoncert med Serravik

Musikskolen Serravik holdt deres forårskoncert i dag.

Det er blevet en tradition, at musikskolen hvert år viser os, hvad de har lavet i løbet af skoleåret.

Det gør man jo bedst ved at afholde en koncert, når man er en musikskole. 

Som jeg har fortalt et par gange, bor Laura nærmest på musik-skolen.

Hun elsker den musikskole og hendes lærere er nærmest guder sat på jorden for hendes skyld.

Det siger mig, at det er nogle ualmindeligt gode lærere, Jacob, Steen, Eva og Maria, (undskyld de dårlige billeder, Jacob)

jacobfroberg

som har formået, at holde motivationten og interessen fanget hos deres elever, når fx. en teenagepige nærmest tæller timer til hun skal derned igen; ikke bare i år, men flere år i træk.

Dét er godt gået, hvis du spørger mig.

Jeg ved af erfaring, at mange elever bare vil i ungdomsklubben, sidde foran computerskærmen, være sammen med deres venner eller/og sove, når de er mellem 12-19 år.

At gå frivilligt videre ned til en anden skole efter en lang dag i en skole..

Og når man så har fri, mødes med vennerne for at… spille musik.

Jeg har vist også skrevet det før, men gentager lige mig selv:

Jeg er så ualmindeligt stolt over, at begge mine piger formået at finde nogle interesser, som de har dyrket i så mange år.

Tænk, hvis jeg fx. havde strikket siden jeg var barn..

Nøøøj, hvor ville jeg have været dygtig i dag.

Eller hvis jeg havde interesseret mig for een eller anden form for sport og hængt ved.

Det må være SÅ berigende at have en interesse, som man har haft i så mange år og som har været en del af dit liv siden barndommen.

En aldrig falmende interesse.

Måske er det mig, som er mærkelig, men jeg har så stor beundring for mennesker, som kan blive ved og ved og ved med at finde nye ting ved deres interesse/hobby, som giver dem lyst til at udforske og dyrke denne interesse..

Og ikke mindst give en afveksling i deres liv og en modsætning til deres arbejde fx. (Jeps, jeg har behov for at afveksle og jeg tror at jeg har behov for at adskille de to ting fra hinanden og hvis mit arbejde blev min hobby, ville jeg straks og med det samme finde en ny hobby)

Jeg har altid selv været for flagrende og har ikke kunnet hænge ved en enkelt ting.

Ikke før jeg blev 30-35.

Ikke sådan dybt og inderligt, ihvertfald, men jeg krydser fingre for, at Lauras interesse for musik hænger ved (og hendes taekwon-do) Det må være fantastisk, at være god til et eller andet og gøre det kun for sig selv fordi det er en interesse, en passion, en livsnødvendighed..

 

Men i dag fra kl 14 til 17 holdt musikskolen Serravik forårskoncert og det var et flot program, som var sat op.

Som du kan se udfra programmet  (som du forhåbentligt kan klikke på?)

program

var Laura med i rigtig meget af det og hvis det ikke havde været så forbxxxxt dyrt at uploade/downloade heroppe fra, ville jeg rigtig gerne have delt et par video-klip, som Jan filmede.

Især: Fly me to the moon”, som hun spillede på klaver og sang til, -helt alene foran et pænt stort publikum, gjorde hun så godt, at jeg var ved at revne af stolthed.

Bare det at hun spillede på guitar,

lauraogsteenbas

lauraspillerbas

og sanglaura

(og sang også kor)

 påbalkonen

udover at spille “fly me to the moon” på klaver..ooh, alt det hun kan..

 

Du må nøjes med en jazzet udgave af Diana Kralls version af sangen

(Hende har jeg forøvrigt en del cd-er med og hun gør det såmænd også fint.)

Jeg er så stolt, som kun en mor kan blive og det er altså slet ikke så lidt endda, skulle jeg hilse og sige.

I morgen skal både Jan og jeg sælge bingo-plader for Sisimiut Taekwon-do klub. Det er også en årlig tilbagevendende begivenhed, at Taekwon-do-klubben afholder bingo-spil i lokalradioen.

Jan og jeg sidder begge i bestyrelsen for at bakke vores piger op i den klub, som de har været medlem af i næsten halvdelen af deres liv.

Lige for øjeblikket bliver der ikke trænet alverden, kun en enkelt gang om ugen, men interessen er der stadig og så støtter vi dem naturligvis.. også ved at sælge bingo-plader, som forhåbentligt giver lidt penge i foreningens kasse.

Nu ved du hvorfor jeg muligvis går med næsen i sky og ser stolt ud i dag og sidder og sælger bingo-plader i butikken i morgen.

 

P.S Jeg tror forøvrigt at de andre forældre til musikskole-eleverne er lige så stolte som mig.

De var nemlig allesammen meget dygtige, søde og velforberedte. Altså musikskole-eleverne

småviolinister

 

trommeslager

Mit kamera ville ikke som jeg ville.

Det ville faktisk ingenting.

Heldigvis kan man re-sætte det, hvilket jeg blev nødt til at gøre, men jeg gjorde det alt for sent, så de første billeder har jeg bare slettet i stilhed og uden at ærgre mig.. alt for meget.. men så ved du, hvorfor nogle af billederne er endnu dårligere end de andre Smiley

4 kommentarer:

  1. Og aanaa er dobbeltstolt af sin dygtige aanaas allerdejligste pige. Pralet af Laurs i min FB

    SvarSlet
  2. Tillykke med din dygtige dattes koncert. Som forældre har man lov at være stolt til bristepunktet. Flot så mange instrumenter hun kan spille, det må være dejligt, kan godt forstå hun bruger tid på det.
    KH Anette

    SvarSlet
  3. Annette: Indimellem nåede jeg næsten helt udover bristepunktet over (øjnene) af stolthed.

    SvarSlet
  4. Min svigersøn har et særligt udtryk til meget særlige indtryk; TUDESMUKT <3

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding