søndag den 11. april 2010

Arctic Circle Race 2010 lørdag

Det var godt nok svært at hive sig selv op at stå i morges efter en nat med konstant afbrudt søvn pga stoppet næse.

Det var svært at finde motivationen for at køre ud i morgenkulden for at fotografere. Løberne skulle starte kl 10.00 og det tager immervæk en lille halv time at køre ud til campen, så jeg skulle op i rimelig tid, hvis jeg skulle have den manglende søvn ud af kroppen, min morgenkaffe og gøre klar.

Start fra campen

Nøøj, hvor var det svært, men da jeg endelig stod derude i det høje klare solskin og den muntre og glade stemning var det overhovedet ikke svært.

Jeg kørte ikke på alle mine cylindre, men jeg fik taget lidt billeder, især af mine egne favoritter. De andre, der skal tage billeder, formoder jeg, tager billeder af nogle andre igen, så vi skulle gerne være dækket ind med billeder.

Sent i eftermiddags måtte jeg dog give tabt og køre hjem.

Jeg trængte til at komme i et varmt bad, noget ordentlig mad, komme lidt væk fra solen, som forøvrigt har skoldet min hud totalt.

Behøver jeg næsten at fortælle at alle mine favoritter har gennemført i dag.

Den ene endda så fuldstændigt suverænt.

Favoritten

37

Min gamle barnepige, som er mormor til tre dejlige børn havde fået nogle billeder med til at hænge bagpå sin rygsæk.

47

Tankerne der var sendt med de billeder har helt sikkert været med til at styrke psyken, når bakkerne blev for stejle, for seje og for hårde. 

46

45

De har sikkert med garanti indgydet lidt ekstra kræfter og lyst til at gennemføre og jeg behøver vel ikke engang sige, at jeg er noget stolt over vores næsten-storesøster Sara Poulsen. 

66

Godt gået!

Lige inden jeg kørte hjem fra campen var der underholdning.

Jacob spillede dejlige sange på sin velklingende guitar.

52

53

54

På vej hjem, lige efter at vi havde passeret liften (Alanngorsuaq/ Solbakken) passerede vi denne bil. De havde ingen skovl, så de var gået i gang med at “skovle” med en vinduesskraber..

Det må have været lidt af en øv-fornemmelse :-)

56 

Hov og så vil jeg da ikke undlade at fortælle at vi har Grønlands hurtigste organist..

organist

Kan du se, at det er ham???

31 

Løberne skulle ind gennem byen i dag. Først ind kom en russer

19

og dernæst Oystein Slettemark

20

og ikke så forfærdelig lang tid efter kom byens organist.

27

Jeg har været ude i fjeldet, naturen og solen i små ti timer.

Jeg trænger til at se min seng, krybe under min dyne og forhåbentlig sove godt indtil jeg igen skal afsted i morgen, hvor starten går inde i campen kl 09.00.

Hvis du skulle få lyst til at se lidt flere billeder fra løbet i går og idag har jeg lagt en smule ind her..

(hvis ellers jeg kan få linket til fungere.

Skulle det komme til at fungere kan du maximere billederne, få dem til at køre som slideshow og vistnok også se dem een af gangen.. jeg prøver lige igen)

Ole Petersen

Du kan få lidt flere informationer på ACRs hjemmeside.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.