Bølgegang

Det er ret ufatteligt at tænke på at vi igår var ude og sejle lige akkurat der. Der var nogenlunde stille, tungt og faretruende, men stille. Stille, gråt og faretruende. Som et farligt og vildt dyr, der ligger og lurer. Og der lurede noget vildt, for vinden steg og steg i styrke og da vi fik fri i eftermiddag, var der godt gang i elementerne. Sandet føg overalt, affald piskede over vejene og da vi kørte ned for at se på havet, var det på een gang vildt og fascinerende og lidt farligt. Farligt, da jeg steg ud, for jeg nåede kun akkurat at vende ryggen til inden en stor bølge arbejdede sig over land og over vejen, hvor jeg stod med mit kamera.   Jeg blev våd fra inderst til yderst, men mit kamera havde jeg formået at holde tørt. Bølgerne var vel omkrig 5-6 mtr. høje, men det er svært at bedømme ud fra et billede, så du må tro mit ord. Endnu mere vildt var det, da en mindre trawler rundede pynten og sejlede i havn. Ikke så meget at den rundede pynten, men at den kom ude fra det frådende, glubske hav.Læg mærke til bølgerne, der slår op om øerne bag ved trawleren. Måske de kan vise, hvor store bølgerne var.  Nu er vinden ved at give op, har næsten tabt pusten og måske kan vi komme ud og sejle igen allerede i overmorgen. Dén tur som vi ikke kom på sidste weekend.Kender du maleren Axel Lind? For en hel del år siden.. efterhånden, forsøgte Jan og jeg at indføre en tradition; at vi skulle foretage os noget sammen- ALENE, på vores bryllupsdag, og vi drog dengang til Skagen på en én-dags-tur for at se museerne i Skagen. Skagen-museet var da fint, men det var Axel Linds malerier af havet, der betog mig. Hav i alle afskygninger og forskellige steder i verden. Bl.a også et fra Ilulissat isfjord. Og de to have, Skagerak og Vesterhavet, der mødes og bølgerne, der slår op mod hinanden. Traditionen blev ikke rigtigt til noget, men vi fik set både Axel Lind, himself og i egen høje person og hans fantastiske hav-malerier.. havet i dag, mindede mig om hans malerier.