fredag den 29. august 2008

February Lady Sweater in August

Så blev jeg endelig færdig med den grønne February Lady Sweater i grøn silketweed. Den vejer ca. 240 gram incl. de tre små perlemorsknapper, som jeg købte hos Mathilde i Viborg i sommer. Den er vasket og der var så meget overskudsfarve, at jeg var ved at blive helt nervøs for om det grønne ville forsvinde sammen med vandet og De'ny sæben. Den er strikket på addi turbo rundpind nr. 3½. Den er lækker at have på, luftig og let..dog lidt tungere end den grå i lammeuld, der kun vejer 170 gram. Jeg bruger str. ca large og D-75/80 i BH..(Så kan I næsten regne str. ud) Dét bliver ganske enkelt sidste gang jeg strikker det mønster, for NU er jeg træt af det. Der skal noget nyt til nu. Lige om lidt sejler Jan og jeg ud og ligger sammen i et lille telt, nyder solen, vandet og hinanden. Pigerne kommer i akut weekendpleje hos Lena, og ellers står mine forældre parat med åbne arme. Vi glæder os og de glæder sig. Hav en god weekend.

4 kommentarer:

  1. Meget smuk kvinde og meget flot FLS.
    HVIS du engang påtænker at lave armbånd til salg - så vil jeg blive meget glad og med det vuns afgive en bestilling. Jeg er ganske vild med rensdyrperlerne. Det armbånd er bare for flot.

    SvarSlet
  2. Din FLS nr. 2 er også flot, jeg er vild med den vidde der er på ærmerne, lige hvad der er moderne netop nu.
    Og hvor er jeg misundelig på den smukke natur du er fotograferet i.
    Kh. Bebiane

    SvarSlet
  3. Nu er jeg snart ved at være mør ...de mange smukke FLS og ikke mindst dine to, som er lækre også i farvene. Sikke en natur dine fotos er taget i.
    God weekend.
    Mange hilsner
    Anne-Mette

    SvarSlet
  4. tak til jer alle tre.. jeg er smigret og i har ret. vores natur er smuk lige nu

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.