Centrifugalhat og armbånd

I virkeligheden var det farmor, der først bad om et over nettet, men pludselig væltede "bestillingerne" ind. Jeg havde ikke læst Dudis sidste ønske, så det var lidt sjovt, at jeg havde, uden at vide det, opfyldt hendes ønske..om hun så synes om, at der er kommet kun tre rensdyrtak-perler ind og intet andet, må tiden vise, når hun får det om håndledet. De to af perlerne sponsorede vores mor og det sidste, var et som jeg havde liggende i gemmerne. Hvis jeg gad, kunne jeg lave nogle flere, men det må enten blive med tiden eller aldrig. "Markedet" bliver jo meget snart mættet :-) Sara plagede om et inden jeg næsten havde fået mit eget på, så hendes har jeg også fået lavet til aften, så hun kunne få det på i skolen i morgen. Dét var vigtigt. Hendes blev med glasperler med blomster i og det er blevet sødt og meget feminint. Dagen i dag, blev til dels brugt til at fædiggøre, vaske og ligge February Lady Sweateren i grøn silketweed til tørre i og til at overtale Laura til at agere model for den hue, som jeg strikkede for snart 14 dage siden. Den var oprindeligt til Jan, men den blev for fin og lidt for feminin, så Laura har lagt billet ind på den. (Der er een, som har spurgt til mål, vægt (170 gram) og strikkeprøve (Øøøh, jeg laver aldrig strikkerprøver) på min FLS i lammeuld og jeg har ikke glemt det. Det kommer. Og een anden har spurgt om vejledning til de knyttede læderarmbånd...Jeg fandt en side på nettet, hvor det var meget fint illustreret, og jeg skal nok finde den igen. Jeg har vistnok lært at knytte, da jeg gik til spejder...eller var det i skolen? Hav tålmodighed med mig, så kommer det lige pludseligt) Mens pigerne var til Taekwon-do træning, tog vi over og besøgte mine forældre. De gør sig nogle tanker for tiden, for tiden nærmer sig, hvor min mor skal tænke på sin pensionist-tilværelse. Der er, hvis hun vil, under et år tilbage på arbejdsmarkedet, og selv om vi grinede lidt af den ansøgning, som hun har skrevet til ældrebolig, satte det nogle tanker igang hos mig. Deres liv kommer til at ændre sig på mange måder, og det bliver en ny periode i deres liv. Det er lidt underligt, for i min verden er de stadig unge, rørige og har næsten ikke forandret sig. Måske burde vi/jeg også begynde at tænke os lidt om, med opsparinger, forsikringer og medlemsskab i ligkisteforeningen, for inden vi ser os om, er tiden gået, og ....nå, måske skulle jeg lige klappe sø-hesten og lade de ældre blive gamle først? I morgen er det forhåbentligt sejl-vejr, for jeg har ikke noget strikketøj...