Uge 26 Lauraen og første dag i London

Vi kørte tidligt fra Hvalpsund mod Tirstrup for at nå flyveren.

 

Både Jan og Laura vil gerne være i meget, meget god tid til stort set alt, så vi drog af og kom i meget, meget god tid.

Vejene var næsten øde og luften var tung af morgen-dug.

Vi fløj med Ryan-air og da det jo kun tager 1½ time at flyve til London var det til at holde ud.

Der er ikke meget plads og man er stuvet ind i flyveren som kreaturer.

Jans grandkusine havde booket en taxa til os, så da vi endelig fandt hinanden, altså taxachafføren og os, kunne køreturen starte.

Der var vejarbejde rigtig mange steder, så vi holdt i kø nogen steder og kørte som død og helvede andre steder.

Det tog os 1½ time at komme frem til det hotel, som vi havde booket hjemmefra.

Heller ikke på hotellet har de ødslet med pladsen, for nu at sige det diplomatisk, men der er en seng, et bad og et toilet, hvad mere har vi så i grunden brug for?

 

Vi kan ikke få morgenmad på hotellet, men der er en kaffe-/morgenbar ovre på den anden side af gaden.

Der er en verden til forskel på Sisimiut og London, eller bare på Hvalpsund og London og vi er end ikke inde i hjertet af London.

Der er en voldsom trafik og et mylder af mennesker.

Jeg er fuldstændigt overvældet og mættet af indtryk efter bare et kik ud af vinduet og vi har endda ikke oplevet noget af alt det, som vi har planlagt at vi gerne vil se.. eller jo: vi tog ned på King Cross stationen

i går, hvor Laura gerne ville se Harry Potters 9 3/4 perron.

Det var der rigtig mange andre som også gerne ville og der var en kø så lang, så lang af folk, som ville fotograferes.

Det ville Laura ikke selvom jeg ville mene at det ville have været et godt uge 26 billede af hende.

Vi fik noget at spise, gik omkring, tog tilbage til hotellet, hvor vi fik en lur (indhentede den mistede søvn fra morgenen) og gik så ud igen.

Sara er vild med Star Bucks kaffe og hvad de ellers kan tilbyde, så det var jo, viste det sig, også et must.

 

 

(det er en rød Ferrari, som holder i baggrunden af Laura)

De har stadig telefonboxe herovre.

Det er ikke særligt tit man ser dem længere i hverken Danmark eller hjemme i  Sisimiut.

Jeg har dog svært ved at forestille mig, at det kan være sjovt at ringe til nogen af disse piger fra en offentlig telefon?

De bliver tilsyneladende brugt til både at få sig en kop eftermiddagskaffe i, pub og som offentligt toilet, lugten taget i betragtning.

 

Menneskemylderet som var intenst nok om dagen var endnu mere intenst

og selv pigerne gik tidligt i seng.Frivilligt og helt af dem selv.

 

Sengene er heldigvis gode og vi har sovet fint og nu venter en ny dag, hvor vi skal have startet dagen med at finde noget morgenmad.

Klokken 12 har vi en aftale om at mødes med Jans grandkusine, som bor herovre og måske hun har nogle insider-tips, som vi kan drage nytte af?