Eftertanker efter efterfesten og rejsetanker før en afrejse
Farfars efter-70-års fest gik virkelig godt.
Han havde inviteret til kaffe og kage om eftermiddagen og til 3-retters middag om aftenen med kaffe og mandelhorn og natmad.
Der var knappet en pavillion på hans rummelige terasse, så alle 28 indbudte kunne være der og heldigvis hverken regnede det eller blæste, så der var lunt og tørt.
Stemningen var fra første øjeblik god og glad og de fleste blev til langt over midnat. Der blev sunget, grint, sludret, snakket og hygget så gevaldigt igennem og de fleste kom også til det morgenbrød, som der også var indbudt til.
Jeg har de sidste par dage gået og tænkt på, at det er så fantastisk, som hans venner er der, – både i lyst og i nød, til fest og til hverdag og i tide og utide.
De er nogle hyggelige, trofaste og helt igennem nogle dejlige venner og hvor jeg dog håber, at jeg også, når jeg når den alder kan have lige så mange og lige så gode venner, som ham.
Dét skal der arbejdes på, for jeg kan se, hvor givende det er for ham og for dem, at de har hinanden.
I dag har vi været ude hos nogle af vores venner for at hilse på og for at aftale en aften,hvor vi skal mødes. Hyggelige, dejlige mennesker, som jeg glæder mig til at se og hilse lidt nærmere på igen og vi nåede også til Ålborg for lige at se min søster og ikke mindst hendes drenge, veksle kroner til pund og
I morgen, meget, meget tidligt kører vi afsted mod Århus/Tirstrup for at tage en flyver til London.
Jeg er lidt nervøs, lidt bange og lidt utryg for at det ukendte og synes at det er noget lettere at sejle ind i hytten i en skrap nordenvind ind imellem skær og små-øer og hvor der hverken er andre mennesker eller kontakt til hverken folk eller fæ, men vi skal kun være væk fra det kendte og trygge i sølle 5 dage, så jeg trøster mig med, at det nok skal gå og at der er grænser for hvor galt det kan gå, hvis..
NÅ! stop så de katastrofetanker Dorthe!
Men hvis der er lidt mere stille (kan der blive mere stille end nu?) på denne kanal, så ved du at det er fordi jeg er, helt uvant og uden for nummer for mit vedkommende i en storby, hvor jeg ikke er så hjemmevant.
Jeg håber at mit kamera kommer i brug, for det har været meget sløjt på det sidste at få det op af tasken, men lidt har jeg da set gennem linsen og du får billederne ganske uden ord eller tilføjelser.
Fine billeder. Det er vigtigt med gode venner, og vi skal huske at pleje venskaberne, selvom hverdagen ofte kommer i vejen.
SvarSlet