Efter en weekend og på en ny mandag

I lørdags tog vi en tur ind i hytten, Jan, Sara og jeg.

Vi havde mad med og planen var at vores danske sommerferiegæst ville blive sat af inde hos os og at Jan og gæsten skulle overnatte.

Jeg havde taget mad med og ikke mindst havde jeg slået noget dej op til noget groft brød, så vi kunne afprøve vores nye “ovn”.

I foråret overvejede vi frem og tilbage om vi skulle investere i et rigtigt gaskomfur med indbygget ovn og måske skulle jeg tilføje, at vi jo hverken har el/strøm eller vand i hytten og at jeg en sjælden gang, når vi har været i hytten har tænkt at det kunne være godt med en lille ovn af en slags.

Mens jeg sad og surfede rundt på nettet efter opskrifter på brød bagt uden ovn faldt jeg over nogle link til denne camping-ovn, som mest af alt minder om en kødrand-form med låg og tænkte at, hvis det fungerede så fint, som de reklamerede for at den gjorde, ville mit ønske om en ovn være opfyldt.

Den kostede lidt under 400 kr og den blev derfor bestilt hjem.

I lørdags slog jeg en hurtig og improviseret dej op med masser af hørfrø og havregryn, rugmel og en lille håndfuld hvedemel og pakkede dejen i en plastikpose, som så kom med i rygsækken.

Dejen havde hævet under sejlturen på trods af manglende varme og den fik lov til at hæve lidt ekstra  inde i hytten inden jeg slog den ned og lagde den i “ovnen”, hvor den fik lov at hæve igen inden jeg satte den over det svage blus.

Jeg var nysgerrig og spændt og låget blev løftet rigtigt mange gange, hvilket sikkert ikke har været gavnligt, men jeg garanterer dig, at det færdigbagte brød blev godt.

(hvis du googler Omnia-ovn, får du nogle link på ovnen, hvis du skulle være interesseret. Vi købte vores lige her)

 

Farven på skorpen var lidt bleg og om det skyldes dejen eller ovnen, skal jeg ikke kunne sige.

Jeg lavede en stor portion kvan-salat

til aftensmaden og brødet og ingen gik sultne fra bordet.

 

Sara fik sovet alt det hun lystede og hun lystede det meget, så det meste af dagen lå hun og sov uden at blive forstyrret af andet end stilheden,

myggenes summen, de mange småfugles lystige kvidren og vores stille snakken.

Sara ville hjem om aftenen, så efter aftensmaden trak Sara og jeg i vores flydedragter og sejlede hjem i det dejligtste vejr.

Jan og sommerferiegæsten blev tilbage

og overnattede og i går blev de hentet af Jans bror ved middagstid og Jan nåede lige at få lidt frokost inden de tre igen fandt sammen og gik en tur ind i landet.

Solen skinner efter at vi i fredags fik masser af regn, som friskede luften op.

Der er så mange myg og knot/august-fluer,

at du tror det er løgn.

De er overalt og jeg synes at der er flere end sidste år og de er virkelig en plage for os som, ikke tåler insektbid så godt, men de slår dog ikke de hestebremser, som bed Laura d. 20. juli og som forårsagede en fod, så hævet at hendes tæer end ikke kunne nå jorden, gav en massiv betændelse og som endte med at hun nu er på en pencillinkur.

Antihistaminen hjalp heldigvis på den værste kløe og efter 4 dage begyndte pencillinen også at virke.

Hun kunne knap gå og måtte tilbringe de første dage vi var hjemme i sofaen med foden oppe.

Nu har forkølelse afløst insektbiddet og så vil jeg mene at hun har taget sin tørn med sommergenvordigheder for denne gang.

Vores sommerferiegæst virker ikke synderligt plaget af insekterne eller også er han bare så begejstret for at være her og opleve, at han tager det sure med det søde.

De har været ude og fiske et par gange.

I dag sejler sommerferiegæsten ind i fjorden sammen med Jan og Jans bror og måske jeg sejler en tur ud på det åbne hav og trækker frisk luft eller strikker eller læser eller.. dagene er stadig lange og tiden er stadig min egen, lidt endnu og jeg vil såvidt prøve at være min egen bedste ven, give mig selv fri og gøre ting, som glæder mig, istedet for at rende rundt og rydde op og holde hus og hjem.