En verden til forskel og om at lande

Der er har i den grad været fart på den seneste måneds tid og min sjæl nåede stort set aldrig at indhente oplevelserne.

Vi kørte fra Jylland over til Sjælland, hvor vi blev modtaget med mange åbne arme af Jans faster og onkel, som havde lavet fin og god mad og inviteret begge Jans fætre til at spise med.

Det var dejligt at møde familierne på faldrebet lige inden vi forlod Danmark.

Vi kørte mod lufthavnen inden solen stod op og kunne se den stige og byde dagen velkommen, mens vi kørte.

Inden jeg drog på sommerferie, havde jeg et ønske om at tage ud en tidlig morgenstund inden solen stod op for at fotografere mosekonebryg, men vi fik snakket om, at det kræver en varm dag og en køligere aften, for at fænomentet opstår og ikke mindst kræver det også at man står tidligt op.

Især det sidste; at stå tidligt op, fik jeg ikke rigtigt gjort meget i, mens jeg var på ferie, så jeg nåede ikke ud og fotografere mosekonens mystiske tåger, men fik da set det den allersidste morgen, mens vi kørte med 100 i timen til lufthavnen og selvom det ikke just var sådant et billede jeg havde planlagt, fik jeg da mit billede.. hmmmfffrrr.

Vi havde ikke sovet mange timer, faktisk sov Jan slet ikke og vi er begge nået den alder, hvor det er svært at sove i flyveren, så vi var noget groggy, da vi mødte Simon i Kangerlussuaq.

Han tog til Danmark på ferie med den flyver, som vi ankom med, men det var hyggeligt og dejligt lige at få hilst på ham og give ham et kram inden vore veje igen skiltes.

Det var med blandede følelser jeg genkendte fjeldene,

fjordene og byen da vi tog den sidste strækning hjem.

Det der ferie-noget, kan jeg godt blive noget afhængig af og jeg får aldrig helt nok af at være ude og se noget andet, men på den anden side er der ikke noget, som er ret meget bedre end egen seng og eget bad.

Det er altså også ret fedt at have hele sin garderobe indenfor rækkevidde og det er også ret betryggende med alt det kendte og vanlige og måske er mine blandede følelser for at komme hjem et tegn på, at det har været en god ferie, for det har det jo, trods hektiske og travle dage, hvor næsten hver en time har været optaget.

Nu er jeg ved at lande herhjemme igen efter at have været fuldstændigt bombet af jetlag.

 

Vi er 4 timer bagud dansk tid og tirsdags da jeg nåede frem til min egen seng og efter at have været i bad i mit eget bad faldt jeg i en coma-lignende søvn, hvor jeg sov tungt i 14 timer.

(billede taget fra min instagram)

Saras fødselsdag blev fejret i det meget små med et par kager og en god lagkage og spisning om aftenen og hvor vi tog ud på en lille sejltur på spejlblankt vand.

I går hev jeg det mentale stik ud, lagde mig i sengen, når det passede mig, læste, strikkede, drak kaffe og kiggede ud på regnen og lavede ingenting.

Det regner stadig  massivt derude og jeg veksler lidt mellem at ville tage op i hytten for at drikke kaffe eller at blive hjemme og strikke med fødderne oppe.

Jeg bryder mig meget, meget lidt om at være ude i regnvejr, så måske ender det med at kaffen bliver indtaget hjemme i byen, selvom det kunne være så fint at kunne vise vores sommerferiegæst, som er een af Jans barndomsvenner og som er kommet herop for allerførste gang,  vores lille paradis.