At kunne holde sine løfter

Nå!

Jeg lovede ellers mig selv i går, at jeg ville være venner med mig selv, gøre noget godt for mig selv og tage lidt tid til mig selv, men jeg er vist ikke særligt god til at holde, hvad jeg lover overfor mig selv, men derimod alt for god til at lytte til andres behov og ønsker, så dagen endte istedet med at jeg hjalp Sara med at få hendes møbler ud/solgt/smidt ud og få købt lidt nyt til hende, så hun kan få et hyggeligt værelse inden skolestart.

Hendes værelse er endnu ikke helt tømt og lige om lidt skal der indkøbes maling, som skal smøres på væggene i dag, inden vi kan sætte nyt ind på hendes værelse på en ny og mere fiks og tids-/alderssvarende måde.

 

Jeg satser måske hårdt, men jeg satser og håber, at noget af dagen i dag kan byde på lidt sejltur.

Jan, hans bror og sommerferiegæsten havde en god tur ind til elven i går og eftersom jeg ikke var med, viser jeg Jans billeder af hans dag, for jeg har ikke taget billeder af min dag og det er vist heldigt, for oprydning og udsmidning er vist kedeligere at se på end ørredfiskeri.

Vi har vist fået de ørreder i fryseren, som vi kan bruge til vinter.

 

Og nu skal det altså ikke forståes at jeg er skuffet eller fortryder min dag i går.

Næ!

Jeg skal tage det som en reminder til at jeg også skal lære at sige til og fra og iøvrigt nyde den glæde, som lige akkurat min hjælp også giver.. både for mig og for andre.

 

P.S. og jeg tror fortsat på, at vi har en slags “konto”, hvor det, som vi giver ud, hjælper med, ordner for andre, glæder andre med, er det, som vi senere kan hæve lidt af og at man iøvrigt, modsat andre rigtige konti, kan glæde sig over, hvor meget man har opsparet.. eller sådan noget i den stil.

Jeg går bestemt ikke ind for millimeter-demokrati!

Overhovedet ikke, men devisen om, at man skal behandle andre, som man selv vil behandles, gælder vist stadig til en vis grad.. også hos andre, så jeg håber, tror og beder til.

Naivt?

Måske?

 

Kan du have en god dag

Efter en weekend og på en ny mandag

I lørdags tog vi en tur ind i hytten, Jan, Sara og jeg.

Vi havde mad med og planen var at vores danske sommerferiegæst ville blive sat af inde hos os og at Jan og gæsten skulle overnatte.

Jeg havde taget mad med og ikke mindst havde jeg slået noget dej op til noget groft brød, så vi kunne afprøve vores nye “ovn”.

I foråret overvejede vi frem og tilbage om vi skulle investere i et rigtigt gaskomfur med indbygget ovn og måske skulle jeg tilføje, at vi jo hverken har el/strøm eller vand i hytten og at jeg en sjælden gang, når vi har været i hytten har tænkt at det kunne være godt med en lille ovn af en slags.

Mens jeg sad og surfede rundt på nettet efter opskrifter på brød bagt uden ovn faldt jeg over nogle link til denne camping-ovn, som mest af alt minder om en kødrand-form med låg og tænkte at, hvis det fungerede så fint, som de reklamerede for at den gjorde, ville mit ønske om en ovn være opfyldt.

Den kostede lidt under 400 kr og den blev derfor bestilt hjem.

I lørdags slog jeg en hurtig og improviseret dej op med masser af hørfrø og havregryn, rugmel og en lille håndfuld hvedemel og pakkede dejen i en plastikpose, som så kom med i rygsækken.

Dejen havde hævet under sejlturen på trods af manglende varme og den fik lov til at hæve lidt ekstra  inde i hytten inden jeg slog den ned og lagde den i “ovnen”, hvor den fik lov at hæve igen inden jeg satte den over det svage blus.

Jeg var nysgerrig og spændt og låget blev løftet rigtigt mange gange, hvilket sikkert ikke har været gavnligt, men jeg garanterer dig, at det færdigbagte brød blev godt.

(hvis du googler Omnia-ovn, får du nogle link på ovnen, hvis du skulle være interesseret. Vi købte vores lige her)

 

Farven på skorpen var lidt bleg og om det skyldes dejen eller ovnen, skal jeg ikke kunne sige.

Jeg lavede en stor portion kvan-salat

til aftensmaden og brødet og ingen gik sultne fra bordet.

 

Sara fik sovet alt det hun lystede og hun lystede det meget, så det meste af dagen lå hun og sov uden at blive forstyrret af andet end stilheden,

myggenes summen, de mange småfugles lystige kvidren og vores stille snakken.

Sara ville hjem om aftenen, så efter aftensmaden trak Sara og jeg i vores flydedragter og sejlede hjem i det dejligtste vejr.

Jan og sommerferiegæsten blev tilbage

og overnattede og i går blev de hentet af Jans bror ved middagstid og Jan nåede lige at få lidt frokost inden de tre igen fandt sammen og gik en tur ind i landet.

Solen skinner efter at vi i fredags fik masser af regn, som friskede luften op.

Der er så mange myg og knot/august-fluer,

at du tror det er løgn.

De er overalt og jeg synes at der er flere end sidste år og de er virkelig en plage for os som, ikke tåler insektbid så godt, men de slår dog ikke de hestebremser, som bed Laura d. 20. juli og som forårsagede en fod, så hævet at hendes tæer end ikke kunne nå jorden, gav en massiv betændelse og som endte med at hun nu er på en pencillinkur.

Antihistaminen hjalp heldigvis på den værste kløe og efter 4 dage begyndte pencillinen også at virke.

Hun kunne knap gå og måtte tilbringe de første dage vi var hjemme i sofaen med foden oppe.

Nu har forkølelse afløst insektbiddet og så vil jeg mene at hun har taget sin tørn med sommergenvordigheder for denne gang.

Vores sommerferiegæst virker ikke synderligt plaget af insekterne eller også er han bare så begejstret for at være her og opleve, at han tager det sure med det søde.

De har været ude og fiske et par gange.

I dag sejler sommerferiegæsten ind i fjorden sammen med Jan og Jans bror og måske jeg sejler en tur ud på det åbne hav og trækker frisk luft eller strikker eller læser eller.. dagene er stadig lange og tiden er stadig min egen, lidt endnu og jeg vil såvidt prøve at være min egen bedste ven, give mig selv fri og gøre ting, som glæder mig, istedet for at rende rundt og rydde op og holde hus og hjem.

Fra koldt til koldt

Det regner fortsat i stænger udenfor…

Gad vide om farfar også har fået vand eller om han har været nødt til at tage haveslangen i brug??

Jeg kan læse på nettet, at Danmark har fået rigtige varmegrader akkurat som vi tog afsted.

Vi rejser åbenbart fra det ene kølige sted til det næste og tilbage igen.

Og der lå et par billeder på min computer, som ikke hørte hjemme i nogen indlæg, så de bliver smidt ind tilfældigt her

Kage-minde

Den sidste sommer, som vi holdt i Danmark, hvor farmor stadig levede, lavede hun et par gange madeleinekager til os, drysset rundthåndet med flourmelis og serveret lune til en kop kaffe.

Det er underligt, som jeg husker de små franske kager, for farmor lavede så mange andre sager til os.

Måske fordi hun selv var ret glad for de små luftige og friskt-smagende kager, som er hurtige at lave og ikke kræver så forfærdeligt store armbevægelser?

 

Denne sommer fandt jeg opskriften i een af hendes opskriftsbøger og lavede en portion og det endda i hendes madeleine form.

De blev gode og fine er de jo også med deres muslinge-facon.

 

Jeg har ledt efter en form, men fandt kun een med en, masse andre “figurer” i også foruden de 6 små madeleineforme i.

Det er ikke helt det samme og jeg vil gerne lave dem store og jeg har nu været nettet rundt for at finde en form med store madeleinesforme i og jeg er skal nok finde een, men indtil da laver jeg da bare madeleinerne små og med underlige former som hjerte, bamse og runde, for smagen er den samme, men som alle ved, spiser vi jo med øjnene først.

I aften skal aftenkaffen ledsages af nybagte madeleines, hvor opskriften er fra min nyindkøbte “ Kanelsnegle og krudtugler”

(undskyld billedkvaliteten)

En verden til forskel og om at lande

Der er har i den grad været fart på den seneste måneds tid og min sjæl nåede stort set aldrig at indhente oplevelserne.

Vi kørte fra Jylland over til Sjælland, hvor vi blev modtaget med mange åbne arme af Jans faster og onkel, som havde lavet fin og god mad og inviteret begge Jans fætre til at spise med.

Det var dejligt at møde familierne på faldrebet lige inden vi forlod Danmark.

Vi kørte mod lufthavnen inden solen stod op og kunne se den stige og byde dagen velkommen, mens vi kørte.

Inden jeg drog på sommerferie, havde jeg et ønske om at tage ud en tidlig morgenstund inden solen stod op for at fotografere mosekonebryg, men vi fik snakket om, at det kræver en varm dag og en køligere aften, for at fænomentet opstår og ikke mindst kræver det også at man står tidligt op.

Især det sidste; at stå tidligt op, fik jeg ikke rigtigt gjort meget i, mens jeg var på ferie, så jeg nåede ikke ud og fotografere mosekonens mystiske tåger, men fik da set det den allersidste morgen, mens vi kørte med 100 i timen til lufthavnen og selvom det ikke just var sådant et billede jeg havde planlagt, fik jeg da mit billede.. hmmmfffrrr.

Vi havde ikke sovet mange timer, faktisk sov Jan slet ikke og vi er begge nået den alder, hvor det er svært at sove i flyveren, så vi var noget groggy, da vi mødte Simon i Kangerlussuaq.

Han tog til Danmark på ferie med den flyver, som vi ankom med, men det var hyggeligt og dejligt lige at få hilst på ham og give ham et kram inden vore veje igen skiltes.

Det var med blandede følelser jeg genkendte fjeldene,

fjordene og byen da vi tog den sidste strækning hjem.

Det der ferie-noget, kan jeg godt blive noget afhængig af og jeg får aldrig helt nok af at være ude og se noget andet, men på den anden side er der ikke noget, som er ret meget bedre end egen seng og eget bad.

Det er altså også ret fedt at have hele sin garderobe indenfor rækkevidde og det er også ret betryggende med alt det kendte og vanlige og måske er mine blandede følelser for at komme hjem et tegn på, at det har været en god ferie, for det har det jo, trods hektiske og travle dage, hvor næsten hver en time har været optaget.

Nu er jeg ved at lande herhjemme igen efter at have været fuldstændigt bombet af jetlag.

 

Vi er 4 timer bagud dansk tid og tirsdags da jeg nåede frem til min egen seng og efter at have været i bad i mit eget bad faldt jeg i en coma-lignende søvn, hvor jeg sov tungt i 14 timer.

(billede taget fra min instagram)

Saras fødselsdag blev fejret i det meget små med et par kager og en god lagkage og spisning om aftenen og hvor vi tog ud på en lille sejltur på spejlblankt vand.

I går hev jeg det mentale stik ud, lagde mig i sengen, når det passede mig, læste, strikkede, drak kaffe og kiggede ud på regnen og lavede ingenting.

Det regner stadig  massivt derude og jeg veksler lidt mellem at ville tage op i hytten for at drikke kaffe eller at blive hjemme og strikke med fødderne oppe.

Jeg bryder mig meget, meget lidt om at være ude i regnvejr, så måske ender det med at kaffen bliver indtaget hjemme i byen, selvom det kunne være så fint at kunne vise vores sommerferiegæst, som er een af Jans barndomsvenner og som er kommet herop for allerførste gang,  vores lille paradis.

Sara 16 år, jetlag og ualmindelig travl

Jamen jeg er skam endnu..

Vi er vel ankommet til Sisimiut i går og vi gik alle ud som lys og sov til i morges, hvor jeg stod op, gjorde rent, ryddede op, handlede, pudsede vinduer, bagte kager, holdt kaffemik for Sara, som fylder 16 år i dag, modtog gæst fra Danmark, lavede 3 retter mad og sluttede så dagen af med at tage en sejltur på det rolige vand og ved du hvad..nu er jeg mere end almindeligt træt, har jetlag, så øjnene skeler og har en krop, der ikke kan finde hverken hoved eller hale i tiden, så jeg futter ind i seng.

 

Jeg håber at få gang i rutinerne med strik, fotografiapparatet og hjemmelivet med, hvad der dertil hører.

Sov godt

Og lige om lidt er vi også en anelse forfløjne

Allerede om under en uge flyver vi hjem igen

og det føles næsten slet ikke som om vi har været her.

Tiden er fløjet afsted.

Jeg synes, at dagene har været optagede og der har ikke været plads til at kede sig. Overhovedet ikke.

 

Det kan både være godt og skidt.

 

I dag vælger jeg, at det skal være godt.

Bare godt, men i går nåede jeg at ærgre mig uendeligt over, at jeg stort set ikke har haft kameraet oppe af tasken, ikke havde fået strikket mere end ca 5 cm på en lille vest (jeg er færdig med “gåseøjne” i Garnudsalgs bomuld/uld, men har ikke fået fotograferet og dokumenteret) og næsten hver dag har vi skulle sætte alarm til om morgenen, for at kunne nå ud til aftaler og gøremål, men i dag, har jeg taget ja-hatten på og valgt at tænke, at det er godt.

 

Tænk, hvis vi sad og ikke anede hvad vi skulle få tiden til at gå med.

At vi slog tiden ihjel med ligegyldigheder kun for at få tiden til at gå, men sådan er det nemlig ikke.

Vi er ude hver dag.

Vi er inviteret ud til dejlige mennesker, som gør alt godt for os og giver os gode minder og oplevelser med, ikke bare til vinteren, men mange år frem. 

Vi har været ude hos Snuffis far og mor, hvor vi fik sommermad af den slags, som gør at jeg ville ønske at det var sommer året rundt og at alle jordbær smagte, som dem vi fik, gjorde og at jeg ikke var nødt til at købe dem i en pose i fryseboksen hjemme i Sisimiut eller give 35-50 kr. for 8½ rådne stykker.

Snuffi blev ikke fotograferet, men det blev hans katteven, Walter, som er een af de mest kælne katte jeg længe har set.

Sara har i over et år plaget om at få en kat og hun øvede sig gevaldigt i at have en kælekat i Walter.. og opdagede at hun slet ikke kan tåle kat. Øv øv, men godt at hun fandt ud af det inden hun nåede at få en kat, som hun knyttede sig til og så skulle af med igen.

 

Jan har været med sin ungdomsven ude en tidlig morgen

på jagt, hvor der blev skudt et hul i den danske luft og opdateret hverdags-liv og oplevelser siden sidst.

Det havde været så godt, selvom hullet i luften var lidt ærgerligt.

Han har været ude hos en anden ven, hvor de sidste par års nyheder blev endevendt, mens jeg bagte en kage, som skulle spises i det dejlige selskab, som Faster K og Onkel E altid udgør og så har vi ikke mindst været ude og sejle i en rigtig sejlbåd.

Jan og Laura er vilde med det, mens jeg er voldsomt bange for at kæntre og alle mine instinkter skriger på hjælp, for jeg er jo overhovedet ikke vant til at Tampaxen derhjemme lægger med bunden næsten i vejret, men indimellem glemte jeg at være bange

og kom til at nyde saltvandsduftenen, bølgerne, den friske luft og det gode selskab.

Og ja! Horisonten er vildt skæv, men det kommer sig af, at båden lægger sig ..

Efter sejlturen blev vi indbudt til det fineste mad hos Kaptajnen og kahytsjomfruen og jeg skal love for at det var godt. Maden blev ikke dårligere af det dejlige, gæstfrie selskab vi var i og som var svært at løsrive sig fra.

 

Inden jeg kommer helt fra det, vil jeg også lige komme med en lille anbefaling.

Altså udover at jeg kan anbefale at holde ferie i det hele taget, så vil jeg da også lige anbefale Hvalpsund Færgekros fine arrangement, som løber af stablen år efter år efter år.

De stiller hvert år et stort, fint telt op og hver torsdag i juli måned bliver der spillet lækkert jazz-musik.

Jeg sad dog og blev en smule forundret over at nogen kunne finde på at købe drikkevarer og mad og bringe det med ind i teltet, når nu det var til salg i teltet også og blev solgt af arrangørerne. Alt andet er gratis, så..

Der er ingen entre og musikken er gratis, så det mindste man kan gøre, er, efter min mening at købe pølsen i teltet istedet for at købe den i pølsevognen, men hvad ved jeg om skik og brug i sådanne sammenhænge.

Jeg kan forøvrigt hilse og sige at kaffen var god, varm og til den billige sum af 5 kr. og der er båd øl og vin til salg, hvis man hellere vil dét og hvis vejret er til det.

Skulle du få lyst til en sving-om, så er der dansemulighed og nej, jeg får intet for at reklamere for arrangementet og de aner end ikke at jeg har været der sidste torsdag.

Det er torsdag i morgen og så spiller jazzen igen og programmet for sommer-jazzen finder du her

 

Samuel

spiller dog stadig hver aften kl. 21 et par toner på sin cornet nede ved lystbådehavnen foran Marinaen, så solen kan fredeligt til ro og det er også både hyggeligt og stemningsfuldt, så der mangles ikke udendørsmusik her i Hvalpsund, men jeg mangler tid til at nyde det altsammen.

 

 

“Jan! få nu det kamerat fjernet! ”

Om mindre end en uge letter vores flyver og flyver os hjem igen, men hvis sandheden skal frem, kunne jeg godt bruge en uge eller mere, mere, men hjemme venter hytten og jollen, hjemme venter mit sofahjørne og hjemme venter resten af min sommerferie tålmodigt på mig, så jeg skal ikke klage.. ret meget.

 

 

p.s Om natten læser jeg “og bjergene gav genlyd”. Jeg læser med vilje langsomt, for bogen er allered så god at jeg ikke vil have at den ender. Den skal strækkes og nydes langsomt.

Har du læst den??