Luksus koncert
Jeg har lidt lyst til at sige, at det er sidste gang, at jeg fotograferer til en koncert i Taseralik, men jeg ville lyve, så vandet drev af mig, hvis jeg sagde det, men lige nu er jeg frustreret og arrig på mig selv.
Vores ører og hjerter er blevet forkælet endnu engang indenfor under en uge. Det er luksus og jeg kunne sagtens blive helt forvænt med det.
Koncerten fejlede absolut intet. Faktisk var den forrygende, intens, rørende og givende.
Man går vist aldrig helt galt i byen, når man tager afsted for at høre Rasmus Lybert synge og vi gik glade afsted.
Det kor, som jeg synger i, skulle synge kor for Rasmus.
Jeg kunne ikke være med, men koret sang virkeligt godt både med og uden Rasmus.
Nu sidder jeg og kigger billederne fra koncerten igennem og bliver sur på mig selv over, at mine billeder fra Taseralik stort set altid er noget nær ubrugelige.
Der er meget sort baggrund og siderne/forhængene i siderne er sorte, gulvet er mørkt og der er ikke meget “scenelys” og det scenelys, som så er bliver blandet op med kraftige lys i grøn og rød.
Nå, men du slipper ikke for at se nogle af billederne og til dem, som vil vide det:
iso2500 1/60 f5,3.. sådan helt generelt med nogle afvigelser, hvor jeg forsøgte at få det bare lidt bedre, hvilket resulterede i at det blev lidt værre.
Jeg brugte mit 16-85mm obj. da jeg sad på 2. række og har du nogen konstruktive forslag til, hvad jeg gør næste gang jeg sidder der i mørket og gerne vil forevige noget som helst, tager jeg gerne imod forslag
Det var en rigtig god koncert - dejligt at høre en lille mand med en så stor en stemme.
SvarSletKH og godnat og tak for billetterne.
mor
Jeg har en en hujende fis forstand på billeder, men er vild med det øverste :0)
SvarSletJeg synes, du er for hård ved dig selv. Det er nogle dejlige billeder, som viser stemningen og en skøn mand. Kan forestille mig lyden! Så fortsæt bare med dine billeder.
SvarSletJeg har ikke nogle tip til dig, men jeg kan fortælle dig, at jeg ikke kan gøre dig det efter. Jeg synes, du har taget nogle fine billeder af Rasmus Lyberth. Jeg hørte ham på en Skagen festival i 70'erne, og det har jeg aldrig glemt. Selv om jeg selvfølgelig ikke forstod en hujende f** af teksten, så synger han med en inderlighed, så man skulle være lavet af dybfrossen beton, hvis det ikke rørte én.
SvarSlet