Kolde dage med varme tanker

Jan og jeg var i byen i går.

Vi var inviteret ud og spise og det sker hverken hver eller hveranden dag, at vi skal ud til andre end familien.

Vi fik rigtig god mad og selskabet var hyggeligt, så hyggeligt, at vi endte med at være på besøg i over et halvt døgn.

Det blev enddog meget, meget sent inden vi, fulde af indtryk, god mad og vin lagde hovederne på puden.

Det er noget som kunne mærkes i dag.

Tempoet har været mere end langsomt og så var det jo fint, at vi ikke skulle nå noget.

Hundene skulle fodres

og vejret skulle tjekkes.

 

 

Det er blevet koldt.

Så koldt at vi måtte have strøm til bilen inden vi ville forsøge at starte den, men den sprang i gang og kørte os rundt i byen inden den kørte os op til min far, som havde lavet en god, stærk suppe, som varmede fingerspidserne, som var blevet bundfrosne.

Der er blevet sovet pletvist til fjernsynet, liggende i sofaen med uldplaider over, blevet læst lidt i Mayas dagbog og der er samlet energi til dagen i morgen; årets sidste dag.

Lige om lidt tøffer jeg stille ind og lægger mig under dynen og forsøger at indhente den søvn, som måtte vige pladsen for al det hyggelige, det sjove og venskabelige, som jeg fik i stedet.