Koncert-marathon
I går lå jeg brak.
Hele dagen lå jeg brak og kom mig langsomt over fredagens julefrokost på arbejdet.
Julefrokosten viste sig at være sjov og anderledes og måske har jeg fået lidt smag for det. Måske.
I går lå jeg brak og lavede absolut ingenting, men i dag har jeg drønet rundt til forskellige arrangementer.
Kl. 13.00 skulle jeg med koret op i hallen, hvor de ældre og handicappede var til kaffemik og komsammen.
Vi sang en enkelt sang og så skyndte jeg mig videre over til Taseralik, hvor der var julekoncert.
Sidste år tog jeg med fordi jeg blev inviteret, men i år skyndte jeg mig selv ned for at købe en billet.
Heller ikke i år fortrød jeg mit køb og i år blev tiden fyldt ud alene af Ida,
Josef
og Jim.
Og de fyldte den ud med fin sang, skønne duetter og Jim spillede et par soloer på klaveret, hvilket han gjorde, så jeg ihvertfald blev rørt indeni.
Josef sang igen i år fadervor på grønlandsk med så stor overbevisning, at jeg er sikker på, at Vorherre helt sikkert hørte ham.
Det er såvidt jeg ved, og det er ikke fordi, at jeg ved så meget, kun 2. gang der er julekoncert med trioen, men jeg håber at det er en tilbagevendende begivenhed, for julestemningen indsnig sig formættet og tæt indeni mig og skulle den forlade mig inden jul, skal jeg blot genkalde mig julesalmerne/sangene, som blev afsunget i eftermiddags.
Overdrivelse fremmer som sagt forståelsen, så jeg fortsatte mit koncert-crawl ned til kirke, hvor der var også julekoncert.
Det var hovedsageligt klassisk korsang, nogle fællessalmer og lidt oplæsning fra biblen. Fint, traditionelt og en smule forudsigeligt på den gode måde.
Nu er jeg ovenpå, frisk og frejdig og smilet forudsaget af fredag aftens julefrokost sniger sig ind over mine læber, når jeg kommer i tanke om endnu sjov detalje.
Ja, tak for i dag, og jeg er så glad at menigheden "skid" et stykke på, at de ikke må klappe i kirken under sådan en julekoncert - et emne, jeg har været med til at diskutere i lokalradioen.
SvarSletKH mor
Her i Danmark, er det efterhånden kun ganske få steder, man ikke må klappe og give udtryk for sin glæde og begejstring, og det er dejligt synes jeg.
Slet