Vest og sure miner

Jeg ønsker mig en gine til min fødselsdag.

En gine i min størrelse og uden ansigt.

 

Det ender næsten altid med, at jeg bliver både sur og frustreret, når jeg skal fotograferes.

Jeg indstiller kameraet, skyder et par prøvebilleder for at være sikker på, at det bliver skarpt

og alligevel går det altid galt..

og så bliver jeg sur.

Og der er endda ellers autofokus på mit kamera, som er slået til.

 

 

Jeg ved, at Jan tager fine og gode billeder med sit kamera, men det er mig en gåde, at det alligevel går galt, når han får stukket mit kamera i hånden.

 

Nu ved du så, hvorfor jeg næsten altid ser så sur og bister ud på billeder.. de billeder, som Jan tager.

 

Når Sara tager billeder af mig, står hun altid og laver gas, fis og ballade, siger mærkelige, underlige og uforudsigelige ting, som får mig til at grine, så måske skulle jeg have ventet til hun kom hjem?

 

På den anden side, er det jo ikke et billede af mig, men et billede af den færdige vest, som jeg blev færdig med i går, som jeg vil vise.

 

Planen var, at jeg ville bruge en stor, hvid knap, lavet af narhval-tand, som jeg har liggende, men da det kom såvidt, at der skulle knap i, kom jeg i tvivl og syntes, at den blev for hvid og kønsløs.

 

Heldigvis sad min far i sin kælder i dag og lavede strømpepinde-holdere og jeg gik derfor over til ham og lavede to knapper,

som jeg har sat en broche-fidus bagpå, så jeg kan skifte “knap”, når og hvis humøret er til noget andet end rensdyr-gevir.

Farven på vesten er meget svær at gengive på billederne, men den er mere mørk og rust-rød end orange.

Det bliver vist det sidste jeg får skrevet på min “strik 2011” (listen er at se i venstre side af bloggen)

På nedenstående billede passer farven sådan nogenlunde, selvom jeg ser meget hvid ud i ansigtet (har også lige været ovre og se Twilight med Laura i biffen)

som du kan sikkert kan se, har jeg syet en tynd, tynd gennemsigtig elastik i ærmet.

Det flanede og så mildest talt dumt ud, men elastikken har nu lagt ærmet en anelse ind til armen.

Der har nu ellers været nok at smile af i dag.

Jeg har købt en paryk, som vi naturligvis startede med at sætte på Jans hoved.

Den stakkel og godt, at han ikke har hår.

Han er nu pænere uden.

Jeg prøvede den også.

Nu ved jeg ihvertfald hvilken frisure og hvilken hårfarve jeg IKKE skal have.

Og nu ved du, hvorfor jeg ønsker mig en gine til min fødselsdag engang.