Det sædvanlige

Min far og mor, Lena og Johannes var ovre og spise hos os i aften.

Jeg ved ikke, hvad de synes, men jeg synes, at det var hyggeligt.

Min kogekunst er ikke stor og larmende, men det er da altid spiseligt og solidt.

Alt det fine, smarte og moderne med lange indviklede navne og med ingredienser, som skaffes fra den anden siden af jordkloden lader jeg pænt andre om.

Jeg holder mig til det, som jeg nu engang kan finde ud af og der er ikke mange overraskelser at hente i mit køkken.

Til forret lavede jeg en lakse-spinat-roulade og i mangel på asparges, lagde jeg en mandarinbåd ovenpå som pynt. Mærkeligt, men det smagte ok. Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at det skulle være sådan.

Til hovedretten serverede jeg de sædvanlige flødekartofler til rensdyr-køllen, som var stegt i en stege-so og den var mør og tilpas stegt.

Ingen overraskelser, at hente der heller.

Desserten bestod af noget så enkelt som jordbær blendet sammen med lidt fløde og sukker og en cigar-chokolade som knas til.

 

Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne finde ud af at lave noget specielt, noget overraskende, noget fremmedartet eller bare noget, som ikke var sædvanligt, men på den anden side, kan jeg så til gengæld sige, at jeg ikke går galt i byen, med det som jeg nu engang kan finde ud af.

Noget skal jeg jo sige, når jeg nu ikke tør/kan/vil kaste mig ud i den store forfinede madlavning med ugers forberedelser.

 

Nogen går vældigt op i, hvad de har fået at spise eller hvad de/andre har haft på, men skal jeg være helt ærlig husker jeg aldrig maden eller min egen/andres påklædning bagefter, hvorimod stemningen huskes.

 

Hvordan har du det med gæstebud?