Dagen før

Julen er fyldt med traditioner. Ihvertfald for vores vedkommende.

D. 23 december går jeg over til mine forældre, hvor jeg pynter deres juletræ.

Det er en tradition, at juletræet ser ud som det gør.

Det er pyntet med røde kugler, guld-ornamenter fra Unicef og papirstjerner og et enkelt rensdyr, som er tussegammelt.

Juletræet ser altid sådan ud.

Nogen vil måske mangle både englehår, guldlamellerne, kræmmerhusene, papirhjerterne og flag-guirlanden?

Hjemme hos min mor ser juletræet dog altid sådan her ud og jeg synes det er pænt.

Det skal jeg jo næsten synes, eftersom det er mig, som pynter det på samme måde år efter år efter år efter år.

Det er også en tradition, at hun har en julebuket stående på skænken.

En flot een, købt i Centrumkiosken og oftest købt og hentet af min far.

Det er tradition, at når juletræet er færdigpyntet, kan vi sætte os i sofaen, hvor der bliver trakteret med Lenas fine hjemmelavede julekonfekt, æbleskiver, gløgg/te/kaffe og de hjemmebagte klejner og brune kager, mens vi beundrer det fine træ.

Der hænger naturligvis stjerner i vinduerne og mange forbinder den orange julestjerne med jul i Grønland.

Den har dog aldrig hængt hverken hos os eller hos mine forældre.

Hos mine forældre hænger denne ude i vinterhaven og en stor rød een i altandøren:

Hjemme hos mig, skifter det lidt. I år hænger der en stor guld-stjerne i stuevinduet, men sidste år, var den i rød metal-papir.

Sara har fået en ny stjerne i år.

Det ses ikke så tydeligt på billedet, men den er mere grøn, end den er noget andet:

Laura har haft sin i rigtig mange år. Hun har selv valgt den, da hun var lille. Som årene går, bliver jeg mere og mere glad for den.

Inde i det værelse, hvor Simon sov, da han var her, hænger der en stor hvid een af slagsen.

Den er enkel og elegant.

Det er vist den, som skal hænge i stuen næsten år.

Hvis jeg husker det..

I år har jeg kun hængt guldfarvet pynt op i stuen.

Sidste år nåede jeg at blive så uendeligt træt af den julerøde farve, så i år blev det guldpynten, som kom op.

Jeg har en pænt stor kasse med julepynt i guld, hvid og røde farver. Det skifter lidt fra år til år, hvilken farve jeg kan holde ud at kigge på i en hel måned.

Min krans af grene, som hænger over sofabordet har skiftende pynt året rundt, men lyskæden hænger der altid og giver lidt lys.

Jeg er meget, meget lidt glad for lamper, der hænger ned fra loftet, så der er kun kransen og lamperne over spisebordet.

Traditionen tro, laver jeg ris a’la manden til i morgen.

Dudi har sendt mig to hele stænger af Princips de bedste. De er suppleret med nogle rimeligt gode fra Brugsen. I mangel på bedre-vaniliestænger.

Grøden duftede fantastisk. Den er afkølet og en kæmpebunke mandler er smuttet ud af deres skind.

De skal hakkes og blandes i grøden i morgen sammen med en smule flødeskum.

Ikke for meget og heller ikke for lidt.

Der er også tradition for, at vi tager på kirkegården og tænder lys for vores bedsteforældre og jeg har en grav, hvor jeg sætter lys to gange om året.

Graven er ikke min, men mine venners.

De bor her ikke mere, så derfor har jeg fået det ærefulde hverv, at kigge lidt til den.

Det ansvar tager jeg meget alvorligt, men på den hyggelige, gode måde og med stor glæde.

Kirkegang og dans om juletræet er også fast tradition sammen med and og masser af tilbehør og det er lige så sikkert om amen i den kirke, som vi næsten lige har forladt, at jeg spiser for meget.

 

Har du også en meget traditionel jul?