Anemoner og dækhår

Der er fart over feltet og jeg når ikke engang at registrere, at jeg har for travlt.

I lørdags sad jeg oppe i hallen og solgte mine t-shirts, lidt strik og ikke mindst min fars fine kuglepenne i moskushorn og strømpe-pindeholdere i rensdyrtak.

Der var rift om strømpepindeholderne og det ikke uden grund.

De er altså bare for praktiske og har man en pinde-holder, vil man ikke undvære nogensinde igen.

 

I går blev der strikket på livet løs.. det blev der også i lørdags oppe i hallen, når jeg ikke lige skulle tage imod betaling eller forsøge mig udi sælger-kunsten.

 

Aldrig har jeg strikket så hurtigt og jeg kunne da også temmeligt selvtilfreds lukke den sidste maske af i går aftes, vaske og blokke sjalet ud og skrive til min bekendt, at hans julegave til hans mor var klar.

 

Jeg håber, at hun bliver tilfreds.

Garnet er det lækreste, lækreste bløde moskusuld,

som er svært at gengive blødheden på, på billeder,

men forestil dig en let sommersky, dun fra en baby-engels vinge eller en det blødeste dun på  indersiden af en omsorgsfuld edderfuglemors rede, så har du blødheden på dette sjal.

 

Der er brugt 70 gram moskusuld, pinde nr.4 og opskriften er “franske anemoner” af Karen Noe.

Garnet kostede 375 kr pr. 50 gram

Garnet er købt i Qiviut, som har den bedste og fineste kvalitet moskusuld-garn jeg indtil nu har set.. og jeg taler af bitter erfaring (og nej! Jeg får IKKE procenter hos Anita),- for jeg købte noget et-trådet mørkebrunt moskusuld til en hue til min mor, men 85% af tiden går med at pille de stive, stikkende dækhår ud af ulden,

de 5 % af tiden med at ærgre mig over at jeg købte ulden (i jysk sengetøjslager, af alle steder på jorden) og de sidste 10 % af tiden med at strikke.

 

Huen skal nok blive god og pæn, tror jeg, selvom jeg har været nødt til at gå flere pindestørrelser ned og arbejdet skrider da også fremad.

Jeg har lovet mig selv, at når jeg er færdig med huen, skal jeg igang med endnu en vest.

Måske?!

Jeg tænker på denne, som Irene har været så ualmindelig sød at sende mig opskriften på, da den ikke længere var tilgængelig på nettet.

Denne er også i tankerne konstant, men jeg har et kit, som længe, længe har råbt efter mig om at blive strikket. Måske jeg skulle starte med råberen, for at få lidt ørenlyd til de næste projekter?

Jeg har jo også en spændende bog liggende: “ Hatte-damer” som også rummer fristelser.