lørdag den 27. august 2011

Aflednings-strik

Det tis-regner udenfor og blæsten har godt fat, rusker og rykker i alt, hvad den kan komme i nærheden af.

Den rykker og rusker godt i min mands sindige tålmodighed og jeg er bange for, at tålmodigheden måske endda er rykket op med rod?

rk

Han ligger nede i sofaen og kan sprænge, hvad øjeblik det skal være, af frustration over ikke at kunne komme ind i fjorden og bygge hytte.

Nøøøj, hvor er det dog også frustrerende.

Jeg gad da også godt, at den hytte kom op og stå og kunne nydes.

 

Jeg ved ikke, hvor udløserknappen sidder på Jans indre bombe, så jeg lader være med at trykke for hårdt nogen som helst steder.

Tager lidt varsomt fat og forsøger, at finde nogle gode sider ved det dårlige vejr..

Forsøger.. sagde jeg!

NÅ!

 

Jeg føler mig lidt heldigere stillet, hvad angår tålmodig-og langmodighed..

Ja, ja, ja, grin du bare, men som årene går, viser det sig tydeligere og tydeligere, at jeg er den mest tålmodige af Jan og mig.

Han siger bare ingenting, i modsætning til mig, straks fortæller om mine frustrationer og utålmod og så er de ude af verden.

Jeg kan nemmere sige PYT og SKIDT og mene det og især som tiden går og alderen bliver højere.

 

Hos Jan ligger det og bobler, syder og ætser indeni og det i længere tid end hos mig.

Meget længere tid.

Men jeg har jo også mit håndarbejde, som kan aflede, henlede og bortlede enhver form for rastløshed.

 

Torsdag aften kunne jeg hive den sidste maske af vest i vendestrik nr. 2 af.

Det var for sent for mig, at vaske den, så det gjorde jeg først i går eftermiddags og her til formiddag er den tør, knapperne isyet og klar til brug.

 

I går i 10-frikvarteret kunne jeg slå 81 masker op til et halstørklæde/ en stola i en flot mønster, som min lillesøster havde fundet frem.

drs2

Normalt strikker hun sweatre med snoninger, hvilket absolut ikke er mit favoritstrik.

Nu ville hun også prøve at strikke hul-mønstre, som er mit yndlings-strik at strikke.

drs4

Og som jeg dog faktisk har savnet at strikke hul-mønstre.

drs1

Det er flere måneder siden, der har været hulmønster-opskrifter fremme hos mig.

Selvom der nok går et par rapporter eller flere til, inden mønsteret er memoreret, nyder jeg at sidde med mit strik i Snældan færøsk uld iblandet falklandsuld (ren ny uld) og det lækre diagram-mønster.

drs3

Hvad skal du mon have din dag til at gå med????

4 kommentarer:

  1. Det er et smukt mønster du har fundet frem der. Jeg har garn og mønster frem, men kan ikke lige finde den idre ro til det.

    Glæder mig til at se din vendestrik vest II når du får billeder af den.

    Min dag er gået med at kører til Tyskland efter proviant (cola) i REGN, :D ellers har jeg hygget mig med en ny Drops model http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=133&d_id=13&lang=dk som jeg strikker i tyk grå uld. Den er sååå tung, men bliver lækker kan du tro.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Du er allerede nået meget længere end mig...
    Stakkels Rasmus Klub ilaa?

    SvarSlet
  3. Hygget, gjort lidt rent, været i haven og hængt ud foran min Pc

    SvarSlet
  4. Lis: Jeg kender godt det der med ikke at kunne finde roen til et eller andet bestemt mønster. Det lyder nu også hyggeligt med en provianteringstur til Tyskland

    Aja Lena: Jeg er nok også lidt mere vant til den form for strik end dig. Lige om lidt er du måske også bidt af kniplinge-strik og lyn-strikker

    Lea:Det lyder hyggeligt og genkendeligt God weekend

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.