Blinis med grønlandske stenbider-rogn

Jeg købte 3 kg frisk stenbiderrogn i torsdags.

Rogn fra grønlandske stenbiddere, der har svømmet rundt i det kolde, klare arktiske havvand.

Mums, siger jeg dig!

Det er så frisk, at jeg så, da jollefiskeren landede det ved kajen.

1 kg renset og som sagt, helt frisk stenbider-rogn for sølle 85 kr. så skulle jeg da godt nok have hele 3 kg.

Jeg har lagt de 2½ kg i fryseren, men de kommer snart på bordet efter den gude-bid vi fik i aften.

 

Til aften var Jan og jeg alene hjemme, så vi spiste os stopmætte i blinis med stenbider-rogn

og i mangel på bedre hvidvin, fik vi en sprudlende Asti, som slet ikke var så værst til endda.

Vi har levnet lidt til både Sara, der har været på arbejde hele dagen og til Laura, der har været dommer til en børne-talent-konkurrence.

Hvor?

Nu er der virkelig, virkelig mange snespurve udenfor vores hus, men hvor er alle hvidsisknerne??

Planlægning

Så har vi bestilt, købt og betalt for vores ferie til sommer.. den ene af ugerne ihvertfald.

Det bliver desværre ikke til hverken Island eller Færøerne denne omgang, da det bliver for dyrt for os.

Jeg glæder, glæder, glæder mig.

Vi skal dog også have arrageret de sidste 3 ½ uge for sommeren, men det tror jeg nu ikke bliver noget problem..

Nogen at falde på næsen over

Nogen falder på næsen over at møde berømtheder, kendisser, kongelige, millionærer o.lign.

Jeg falder på næsen, når jeg møder nogen, som er dygtige, næsten uanset, hvad de er dygtige til.

 

Jeg har et par gange nævnt John Bjerregaard.

Han er afsindigt dygtig til at fotografere og kunne, hvis du spurgte mig, leve af det.

Endda leve rigtigt godt af det, tror jeg.

Du kan se nogle af hans billeder her.

Så vidt jeg kan se, har han lagt 1319 billeder ud på phosee.dk og der kommer sikkert flere til.

Prøv at se dette billede af vores kirkegård, fx. Nej! Giv dig selv den glæde, at se billedet!

 

Jeg er bare SÅ vild med Johns billeder.

Han har det akkurat samme fotografiapparat som mig, men som du kan se, handler det om at have blik for og dygtighed og ikke (altid) om at have dyrt grej.

Hans Nikon tager ihvertfald meget, meget bedre billeder end mit Nikon.

Han ved hvornår man trykker på udløser-knappen og er vildt dygtig til at efterbehandle sine pletskud.

 

Jeg har trykket HKH kronprins Frederik i hånden og endda fået overrakt det selvsamme kamera, som Johns af kronprinsen, men jeg var næsten mere benovet, da John kom og besøgte mig og endda tog et billede af mig end da jeg fik overrakt mit kamera.

Næsten!

Jeg er en hel del kønnere på billeder taget af John, hvis du spørger mig.

Jeg, som hader at blive fotograferet, stillede mig fromt op foran Johns kamera, da han pænt spurgte.

Billedet har været gennem facebook og min computer, så kvaliteten er blevet lidt forvrænget/forringet, men tro mig.. Johns billeder er lige til at falde på næsen over

Lille og vågen

Det vrimler med snespurve ude på vores altan.

Indimellem alle snespurvene var denne sky laplandsværling.

Snespurvene er ikke nær så kløgtige som hvidsisknerne.. (nej, det var ikke mig, som hviskede stor og dum, lille og vågen, nej du gjorde ej!) de har ihvertfald ikke fundet fidusen ved foder-automaterne, men spiser udelukkende de frø, som bliver blæst ud af automaten.

For at gøre det lidt nemmere for snespurvene, har jeg fyldt en gammel bradepande med frø, som de kan se meningen med.

Husk at give et kram

Har du fået et kram i dag??

Har du givet et kram i dag?

Jans Darling (Aimi) har fået et kram

og Vaks har også fået et..

Jan har givet dem et kram og gav også et par af de andre hunde et kram.

De er lidt forvænte med kram og klap, Jans hunde.

Derudover bliver der hvisket søde hemmeligheder og betroelser med Aimi og hun skulle efter sigende være god til at lytte og komme med konstruktive problem-løsnings-forslag.

Vov!

Grise-hunde

Som enhver so, der synes bedst om sine grise, synes jeg, at vores hunde er de kønneste nord for polar-cirklen.

Ja, faktisk synes jeg at de også er de kønneste hunde syd for polar-cirklen.

De ser altid så smilende og glade ud, syn’s jeg.

De løb glade afsted foran slæden, som vi sad på, i eftermiddags.

Jan, som skulle forestille at være kusk, var knap så glad, for hundene havde indimellem deres egen mening om, hvortil turen skulle gå og hvornår der skulle holdes hvile-pauser.

Jan fik gennemtrumfet sine ideer om både hvorhen og hvor længe.

Solen skinner stadig og vi har absolut intet at klage over for det er fredag og der er intet, som vi skal nå.

Udover at slappe af og forhåbentligt nyde vejret.

Istedet for fromage

Udover at min citron-fromage blev vellykket i søndags, vil jeg da også lige vise kagen, som jeg bagte til de af dem, som ikke kan lide citron-fromage..

En bund af æggeblommer, sukker, smeltet smør, mel og masser af småt-hakkede, smuttede mandler, som blev bagt en anelse, derefter æggehvider pisket meget, meget stive og rørt luftige med sukker til at bage færdig med og ovenpå den første bund og til sidst et tyndt lag flødeskum toppet op med pynt af hvad jeg nu havde i skabe og fryser.

Mandarin-både fra dåse, ananas fra dåse, frosne hindbær og jordbær..

Ikke værst overhovedet og klar til gentagelse ved først givne lejlighed.

Jeg kan forestille mig, at den ville være endnu bedre med friske bær og ikke-langtidholdbar fløde.

 

Citron-fromagen fortjener nu også en gentagelse og nu har jeg mod på at lave både chokolade-mousse, appelsin-fromage og hvad kan jeg ellers finde på i den retning??!

Tak for hjælpen til fromagen, Farfar!

‘44

Det er ikke hver dag, ej heller hver uge eller måned, at nogen ligefrem beder mig om at fotografere dem, så da disse to mænd fra årgang 44, som sad nede foran pølsevognen i dag, bad om at blive fotograferet, kan du nok forestille dig med hvilken hast jeg fiskede mit kamera frem.

Jeg ville ønske, at jeg fik lov (jeg har aldrig spurgt..jeg bliver forlegen, genert på deres vegne og så bliver det ikke til noget) til at fotografere alle dem, som jævnligt sidder og får sig en kop kaffe, en øl eller lidt solskin på bænken ved siden af pølsevognen.

Dét kunne være sjovt.

For tidligt

Vi nåede ikke ud og sige farvel til Dudi og hendes drenge i dag.

Vi nåede ud, akkurat som de var gået ind i flyveren.

Jeg føler mig snydt for mindst et farvel-kys.

ØV!

Kan man mon klage til AirGreenland for for tidlig afgang?

Til gengæld kunne jeg smile af dette glade hundehoved.

Hunden er ikke een, jeg kender, men den smilede og sad og nød forårs-solen.

Denne mor havde travlt med sine hvalpe.

Hun var ikke særlig glad, men måske det skyldtes hvalpene, som helst og hele tiden ville hænge i hendes p*tter?

Jeg ville også være noget træt i ansigtet, hvs jeg bogstaveligt talt skulle have en hel håndfuld unger hængede under min mave konstant.

Kort weekend

Der har ikke manglet aktiviteter, at give sig til denne weekend/påske.

I går var der hundeslædevæddeløb for kvinder.

Jeg ved ikke om det er sjovest, at se kvinderne tage afsted

eller at se på deres mænd, når deres kvinder ER taget afsted.

Alle kom godt afsted og kom i god behold tilbage

I formiddags kørte vi Simon ud til lufthavnen.

Han rejste tilbage til Kangerlussuaq een dag før tid.

Uden sine nøgler til hverken lejligheden, arbejde, postboks og alt muligt andet.

Smart!

NOT!

Og vi kan ikke finde dem herhjemme, så måske de ligger og flyder på vejen et sted og hvis du finder dem, kan du bare aflevere dem til mig

 

I dag tog Dudi, Silas, Sara og jeg ud på en lille snescooter-tur.

Vi sad oppe på udsigstpunktet og kikkede ned på isen, hvor nogen var igang med noget paragliding-noget.

Dét gad Silas godt, at se nærmere på, så vi måtte trille ned ad bakken og ned på fjorden, hvor vi så på paragliding-noget.

Jeg gjorde det bare ikke.

Jeg kan levende og allerede inden jeg overhovedet har tænkt tanken om at svæve i luften, forestille mig, hvordan jeg ikke kommer op i luften, men bliver slæbt hen over isen og brækker alle knogler i hele kroppen og ansigtet.

Hvis jeg kom op, kan jeg også forestille mig, at snoren knak og jeg drattede ned, der gik hul på isen og jeg faldt igennem og forsvandt ned i havet og aldrig blev fundet igen. Måske om 10 år, når tang-lopperne havde guffet mig i sig, men ikke før. Måske hvis jeg var rigtig uheldig, ville tang-lopperne ikke engang sætte tænderne i mig og jeg ville bare svulme op og blive fundet af nogle uskyldige vandre-turister, som ville pådrage sig et traume for livet.

Hvis der ikke gik hul på isen, når jeg faldt ned, ville jeg brække mindst ryggen og blive lam fra hagen og ned og leve alt for længe som grøntsag på een eller anden trist institution.

Men så er det godt, at jeg er god til bare at kigge på og nyde, at andre med glæde svæver op og helt udramatisk svæver rundt og rundt og rundt efter en snescooter.. kan du se snescooteren???

Og der er en snor imellem faldskærmen (hedder den mond det?) og den.

 

Hjemme igen og hos min mor fik vi igen mad. Igen igen igen.

 

I morgen er det arbejdsdag.

Pædagogisk dag.

Eleverne skal ikke i skole før i overmorgen.

Jeg kunne godt bruge en ekstra dag til at samle kræfter i.

Til at vænne mig til tanken om arbejde, elever og faste stå-op-tider.

Der er ikke udlagt noget program til os til i morgen, så det bliver spændende, at se, hvad morgendagen bringer..

 

Knapt så spændende, at i morgen rejser Silas,

Daniel og min søster Dudi tilbage til Ålborg.

Det var et meget, meget, meget kort besøg, altså!

Så er der kun os tilbage, men vi er midt i en god årstid, så tiden flyver afsted og lige om lidt ses vi igen..

Mine snespurve

Mine snespurve vækker mig om morgenen.

Hvis altså ikke solstrålerne kommer først.

Fuglene får lidt frø for ulejligheden for deres sang og jeg lader solstrålerne komme indenfor, hvor de får lov at gå lidt på vandring gennem huset.. Det er dejligt at sidde i en solstråle indendøre og lade sig varme op..

Silas-besøg

Vi har besøg.

Han sidder og maler sammen med Laura.

Det er hyggeligt.

At være

Jan og jeg gik et par timer ud i solskinnet i dag.

Sad på en pynt nær havet.

Nød stilheden,

drak en kop te, så container-skibet afgå

 

kikkede på en ravnefjer

en skal fra et søpindsvin

og gik hjem igen.

Måske ikke noget at skrive om, men det gjorde nu godt, at sidde nær havet i stilhed med højt til loftet uden at skulle noget andet end at være til.

Lige om lidt skal jeg i gang med at lave min første citron-fromage nogensinde.

Der er blevet ringet til farfar i Danmark, som må være Danmarks-mester udi citron-fromage.

Jeg håber, at jeg kan gøre ham kunsten efter.. bare lidt, for der bliver sat lid til mig.