Onsdag i Sisimiut

Vil du opleve noget af min dag?

Så kom med:

Da jeg fik fri fra arbejdet, kørte jeg ud i sydkvarteret af byen for at se solen. Det her er godt nok et billede i modlys,

- i medlys ser det altså sådan her ud:

Sol og lys…Det trængte jeg til.

Dét til trods, at jeg sidder en times tid om dagen med min terapi-lampe.

Den ægte vare er nu bedre, selvom den hænger lidt lavt på himlen,- lige over horisonten.

Det er blevet koldt og som du kan se, er der kommet en del sne.

Det lyser op i mørket.

Dét er godt.

Der er lidt koldt, men stadig ikke mere end, at jeg hverken har lange underbukser eller overtræksbukser på.

Det kan blive lidt koldt om fingrene, når man står ude med sit kamera, men jeg er jo kørende..

Mens jeg holdt og så på solen fik jeg lyst til tørret rensdyrkød.

“Hmmm.. hvor kunne det være lækkert”, tænkte jeg, men inden jeg smuttede indenom “brædtet” tog jeg på posthuset.

Jeg nåede jo, at blive helt forvent i starten af måneden med alle de præmier jeg fik tilsendt.

Heldigvis var boksen tom.. ingen regninger i dag.

Så har man da det, at glæde sig over om ikke andet.

Bagefter tog jeg så forbi “brædtet”, hvor “varesortimentet” spændte vidt. (Du kan se de resterende billeder ved at trykke på “ diasshow” knappen)

“Varesortiment” på "brædtet” Vis diasshow Hent alt

Lige fra frosne hele skællaks,

røgede ørreder

til søkonger og lomvier.

Jeg fik mit tørrede rensdyr.

 

“Brædtet” ligger dør om dør med Brugsen, som er blevet udvidet og renoveret.

Vi har fået en rullende rampe i Brugsen.

Om det er fordi vi ikke skal stå tilbage for Brugsen i Nuuk, som i adskillige år har været de lykkelige ejere af en rullende rampe, skal jeg lade være usagt.

Hvad der dog ikke bør være usagt er, at rigtig mange ældre mennesker her i byen aldrig har set hverken et rullende fortov, trappe eller rampe og derfor føler sig usikre, når de skal ovenpå i vores Brugs.

Lige for tiden har vi et stort udvalg af frugt og grønt. Det er skam ikke altid, at der er sådan.

 

Vi kan stadig købe grønlandske kartofler.

Jeg spurgte ud i Facebook om kartofler og alle de andre grønlandske grøntsager er økologiske, men nej,- det er de altså ikke.

Til gengæld skal de ikke hele verden rundt for at nå frem til os og miljø-mæssigt set, er det jo en stor fordel.

Prøv at tænke på en banan, en kokosnød eller en kiwi.. den lange vej fra den blev plukket til den ligger her i Brugsen i Sisimiut.. og vi kan købe en kokosnød for en flad ti-er, det er inkl. plukning, pakning, forsendelse, transport, brændstof og hvad butikken oveni skal tjene på den. Det er en lidt vild tanke, hvis man kommer til at tænke den lidt dybere.

At vi så samtidig støtter vores landsmænd, de sydgrønlandske kartoffel-avlere, gør jo hele historien en tand bedre.

 

Jeg synes altså, gammeldags og konservativ som jeg kan være, at butikkerne skulle vente med at julepynte og julehandle til julemåneden. Sådann helt ærligt!

Jeg ville forbyde al jule-gejl, fjant og fjas til julemåneden indtraf.

Der skulle vanke store og tunge bøder til de som tyvstartede og gjorde sig skyldige i min dybe jule-lede, som indtræffer allerede inden jeg overhovedet må åbne den første låge i julekalenderen. Alene fordi jeg har fået dækket mit behov for julefjas for tidligt på året. Butikkerne når jo knap at lægge badetøjet væk inden juleglimmeret kommer på hylderne.

Bøder og afstraffelse med en våd nissehue, samt inddragelse af alle de butiks-ansattes adventsgaver.. hvis det stod til mig.

Altså.. bare så du ved det!

 

Har du mistet forbindelsen derhjemme.. altså internetforbindelsen, kan du tage din bærbare computer med over i Brugsen, købe noget “tale-tid” og komme på internettet.

Hvis du ikke gider sidde der foran kasseapparaterne, kan du gå ned på Sømandshjemmet eller over på Taseralik (kulturhuset) hvor du også kan købe dig til lidt internettid, hvis du bliver for trængende.

Du kan også købe dig en kop kaffe og et pølsehorn, kage eller en slush-ice, som du kan sidde og indtage foran vinduet, mens du skraber et lod eller tjekker din nyindkøbte lottokupon, hvor du kan følge med i trafikken på Aqqusinersuaq/hovedvejen.

Før udvidelsen og renovationen kunne man tage en vogn uden at skulle putte penge /mønter i håndtaget først. Den tid er forbi. Nu skal du huske at have en passende mønt, hvis du skal handle stort ind.

Som i enhver anden butik med respekt for sig selv, står der også de der djævlske anordninger, hvor unger kan putte en 2-krone i en “automat”, hvor et kæmpestort, rundt stykke tyggegummi kører rundt for derefter at ende på gulvet foran automaten til ungens store fortrydelse.

Men det var helt sikkert sjovt, at følge tyggegummiets vej ned ad spiralen og de to-kroner værd?

 

Laura er mor for en dag.

Hun ville dog ikke lade ungen stå i vejen for hendes sangtime, så jeg kørte hende og babydukken på musikskolen, hvor jeg gav flaske, mens tulle-mor tog overtøj af.

Jeg ser ærligt talt ret dum ud, som jeg sidder der med våd, hængende underlæbe og giver flaske til en dukke, der både prutter, bøvser, græder og som skal have skiftet ble. Normalt kan jeg godt holde munden lukket og se lidt mere begavet ud. Oftest og normalt, bare så du ved det, men det er altså ikke hver dag, at jeg skal agere aanaa/mormor for en dukke en onsdag i november.

Laura ser heldigvis bedre ud og redder dermed familien ære på det område

 

Jan og jeg har været i biografen og se en grønlandsk dokumentarfilm om en hvalfanger.

Filmplakaten minder lidt om et billede, som jeg tog for et par år siden, uden dog nogen sammenligning

(Det ville fotografen til filmplakaten  nok blive lidt ked af)

Vinklen og tanken er da den samme. Sådan cirka.

Det er da lidt sjovt, syn’s jeg.

 

Nu er dagen gået.

Jeg har ikke nået en brøkdel af hvad jeg gerne ville: rydde op ovenpå, strikke på min bluse, finde og søge til nogle fonde til et projekt jeg har sammen med nogen andre, skrive et par mails, se på Lauras efterskole-ansøgningspapirer og en hel masse andre småting, som skal ordnes.. jeg har nået en masse andet; bl.a har vi også været en kort tur ovre hos mine forældre til lidt aftenkaffe, kørt en tur og et smut indenom Centrum-kiosken efter et blad.

En onsdag i november i en ganske almindelig, kvindelig borger bosiddende i Sisimiut i Grønlands liv.

I morgen ligner højst sandsynligt dagen i dag og det gør såmænd ikke så meget i det store hele.

Jeg er taknemlig for at leve i et demokratisk land, hvor jeg må sige, tænke og mene, som det passer mig, hvor der er religionsfrihed og hvor jeg kan bestemme så meget over mit eget liv, som jeg nu engang gør.

Jeg er glad for at være sund og rask, have et arbejde og at mine børn og min mand har det godt.

Min nærmeste familie lider ingen nød og skulle de få brug for tandlæge-/lægehjælp, kan de få det indenfor ganske kort tid.

Vi har et socialt system, som sikrer os, at vi ikke sulter ihjel og at vi kan få tag over hovedet.

Det er ikke alle i verden forundt, at have det lige så godt som jeg har det. TAK!