Islygter
Der bliver mørkt allerede ved 17.30 tiden nu.
Der er mørkt.
Der er ingen hvid sne til at reflektere det lidt lys som stjernerne og månen udsender.
Der er mørkt, som i en kulkælder.
Jeg glæder mig allerede til lyset vender tilbage, for jeg mister energien og lysten til at være hurtig, aktiv og effektiv.
Jeg har lyst til at kravle i hi, ligge under min dyne og læse, putte mig i sofaen med mit strikketøj eller sidde lige så stille og drikke skoldhed, krydret te.
Der er rodet, ikke overalt i huset, men næsten.
Huset trænger til en hurtig, aktiv og effektiv husmor, som har overskud.
Jeg har fyldt nogle spande med vand, og ladet det fryse ude på altanen og lige inden de fryser helt til, vender jeg bunden i vejret på isklumpen, banker et hul og hælder vandet fra, som er inde i isklumpen.
Lyskæder og slanger er da fine og muntre i de mørke nætter, men der er nu intet så smukt som en ægte, naturlig islygte med luftbobler og det hele.
Nogen synes at islygter skal pyntes med frugtfarve og grene og jeg skal komme efter dig, men jeg kan bedst lide dem au naturel.
Billigt og effektivt.
Heldigvis kræver det ikke store armbevægelser og effektiv ageren rundt i huset at frembringe en islygte.
Det kan jeg lige overkomme.
Nu sætter jeg mig over i mit sofahjørne med mit strikketøj, mens jeg samler kræfter til næste destination: sengen, dynen og min bog.
De er SÅ smukke. Her bliver der også tidligt mørkt nu og jeg vælger at se det som en "kompensation" for de lyse sommeraftener, hvor man altid sprinter rundt. Nu skal vi så åbenbart gå lidt i hi og samle kræfter til de næste lyse sommeraftener? Må dog indrømme, at når vi kommer til januar og februar har jeg noget svært ved at se kompensationen!
SvarSletDe er virkelig smukke!
SvarSletSå koselig! Her i Tromsø blir det også tidlig mørkt nå, da er det fint å kunne tenne lys ;)
SvarSletMette: Det vil jeg tænke på, det med kompentationen. Jeg har dog alligevel fundet lysterapilampen frem og håber, at kunne snyde hjernen lidt med kunstig sol. jeg må også tilstå at jeg glæder mig helt vildt til de lange lyse sommer nætter her i mørket :-)
SvarSletChristunte: Det er de nemlig. Så enkle og smukke.
Strikke-og hekleglede: Det er dejligt at kunne tænde et lys udenfor i de mørke timer. Jeg glæder mig dog til dagslyset igen.