onsdag den 13. februar 2008

And vs bjørn

I går aftes indløb der en sms på mobilen, at der var 6 isbjørne ude på isen, og at de var på vej i land nede ved vores dump. 4 voksne og 2 unger! Dét er altså IKKE almindeligt, at der er isbjørne på vores kanter, men i forrige uge, blev der skudt en enkelt isbjørn ved en af vores bygder, som ikke ligger særligt langt væk. Sentationshungrende som vi er, hoppede hele familien i hiluxen og kørte ned til dumpen, hvor mange, mange andre havde fået fuldstændig samme idé. Der stod en enkelt med et gevær, en med en stor køkkenkniv og adskillige med store projektører/lygter, som de lyste udover isen med. Der var intet at se, udover andre lige så nysgerrige som os, så vi kørte hjem igen og tænkte at dét nok var en and (ikke en bjørn), men i formiddags, da jeg tændte for lokalradioen udsendte politiet en formaning om, at man skulle tænke sig om, hvis man begav sig ud (i naturen), da der var observeret adskillige isbjørne. Jan, som havde planlagt at køre en tur på hundeslæde, blev talt fra det af både Sara, Laura og mig, og heldigvis var han da ikke uimodtagelig for vores snak. Jo..vi er nu nemme at underholde her på adressen (vi har været til kirkekoncerter med 5 strygere, guitarkoncert, hvor vi var de eneste, der kom, marked i forsamlingshuset og andre mærkelige ting, som vi måske/måske ikke var kommet til, hvis der havde været uanede muligheder og underholdning) Jeg ville nu gerne have haft et billede af en rigtig bjørn ude på isen (fotograferet med min kraftige telelinse, og mig siddende inde i bilen med vinduet lukket godt og grundigt, og med motoren kørende parat til at køre væk) I får et billede af min og mine søstres kælkebakke, da vi var børn. Mine morforældre boede i et hus, der stod for enden af bakken, men det er væk nu. Vi fik nogengange et helt sælskind, som vi kunne kure på. Dét gik stærkt. Man kører naturligvis med hårene (hvis nogen skulle være i tvivl) og skindene blev dermed gjort lidt bløde og rene i sneen..

3 kommentarer:

  1. Sådan et billede vil jeg da også gerne se - OK - gerne tage.

    SvarSlet
  2. Jeg ville helt sikkert ogsaa risikere liv og lemmer (bag bilruden, vel at maerke...) for at faa det billede. WOW - en vaskeaegte isbjoernefamilie!

    SvarSlet
  3. Syn i ikke fik set isbjørne, jeg synes det er et fantaskit flodt dyr, når man ser den bevæger gemmen sneen.Også meget farlig, efter hvad jeg har forstået(men det er vel mangel mad der gør det)

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.