fredag den 18. januar 2008

Look-alike

Farmor (der ligesom min mor, laver fristende godt mad)lavede nytårs-aften den lækreste forret bestående af torsk, hårdkogte æg, rejer, Miracle whip, fløde, tomater og vistnok kapers. Hmm..det gled ned uden mindste besværog smagsløgene har siden sukket jævnligt efter mere, og da jeg jo har masser af torskefilletter i fryser fra det sene efterår, ville jeg forsøge at efterligne den idag, hvor Jan i morges, havde taget torsk op af fryseren. Jeg har ikke opskriften, så det var rene minder og formodninger, men udgave blev lavet ud fra. Retten blev ikke nær så gastronomisk forfinet som den farmor lavede, men det er jo stadig bare en fredelig fredag midt i januar og ikke nytårsaften, men den var absolut god og spiselig, og en senere gentagelse værd. Retten blev spist med groft brød og skyllet ned rød sukkersaftevand (når nu der ikke var champagne)
I morgen er det lørdag, og der skal soves igennem, men først skal fødderne placeres uartigt på sofabordet, mens jeg lader mig underholde af TV, mens jeg kæmper videre med strikketøjet og fugter drøblen jævnligt med lidt grøn te i aften. Dejligt at det er weekend!

1 kommentar:

  1. hvor er det flot når maden bliver anrettet på denne måde, det ser virkelig delikat ud. der findes nok mange variationer af denne ret, men din lyder meget "Rigtig"

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.