Gavmilde venner
Der er gamle venner og der er nye venner. Det tager lang tid at få gamle venner, men de er hele ventetiden værd. På lørdag skal jeg spise sammen med nogle gamle af slagsen og jeg glæder mig til at være sammen med dem, for de kender mig så godt, så godt, at jeg ikke behøver at anstrenge mig, genfortælle hele og halve livshistorier, forklare og pinde ud eller være bange for at blive misforstået, og hvor tilgivelse ligger tæt og nært... Og så kommer der pludselig nye venner ind i billedet. Folk, man deler interesse med, og som man falder i hak i med det samme. Een af mine nye venner, kom i går, og lånte mig sin hatteform. Een, som jeg var på filtekursus med, og som har begge hænder skruet rigtigt på. Hendes hat, blev vellykket i første forsøg og ikke nok med at hun lånte mig sin hatteform,, hun havde også lige forbedret og opgraderet mine øreringe, som jeg købte, men ikke kunne lide alligevel, ved at hænge to små perler i.Pludselig er de noget andet, og bedre og meget mere mig, og fortrydelsen over at have købt noget, som jeg ikke kunne lide, blev vendt til glæde. Perlerne kan tages af og sættes på nogle runde øreringe jeg har, de kan være alene eller som på billedet hænge sammen med den faste, grønne sten. Det er en ferskenfarvet naturperle, og en lille calcedon (tror jeg, det er? Eller kan det mon være en lille lyseblå indfarvet jade?? Jeg må spørge min stenpusher, når han kommer tilbage til byen, han ved det ihvertfald!)Der er pludselig muligheder i den/dem. Jeg er total glad for dem, og de er allerede taget i brug. Sara fotograferede dem ude på badeværelset, og pludselig kunne jeg se Sara i spejlet. Hun så så sød ud.Hun har det bedre og har været i skole i dag, men hun hoster stadig og ser bleg ud. Laura har haft travlt med at finde ud af, hvad hun skal klædes ud som, og da hun er for lille/ung til at få kontaktlinser med katteøjne, måtte hun finde på noget andet. Og iøvrigt: Det virkede med min vejr-redigering i går aftes: Der var kun -6 idag, ingen vind og strålende sol ;o)
hej dorthe ivalo
SvarSletKommentar til Gavmilde venner...
Du kan jo bare sige til..så kan vi lave nogle flere øreringe til dig.. :-) Kh. Ulla