September-søndag-sysler
Jan og jeg har været ude og sejle siden i formiddags- først ind i fjorden og siden ude på det åbne hav.
Vi gik i land nogen steder inde i fjorden, spiste sortebær og hyggede grundigt.
Det er ikke ligefrem haute couture, der fremvises, når jeg er ude og sejle, men det er ren uld og varmer dejligt.
Jakken er termo og ville sikkert også klæde en dansk bondemand, når han går ude på sine marker.
På vej hjem slog vi, som sagt kursen ud mod det åbne hav og Jan skød to sæler.
Den ene sank øjeblikkelig.
De kloge siger, at fedtet, udover at holde sælen varm også gør den flydende for os, hvis vi har ramt/skudt den.
At den synker hurtigere, hvis den er mager og tynd?
Vi ærgrede os helt vildt, men rejerne, krabberne, søstjernerne og alle de andre af havets skraldemænd er nok glade? De fik noget nem mad i dag.
Den anden kom med hjem og Jan er naturligvis glad.
Han har i den grad fået “tawet” på at skyde sæler. Dét tegner godt.
Min søster, som bor i Ålborg, har været på et åbent landbrug sammen med sine drenge i dag.
Hun skrev harmdirrende på facebook:
”SVINERI! Siger jeg bare.
Fy for den lede.
Tænk, at det er lovligt, at behandle dyr sådan.
Og "dem", der siger, at sæljagt og grindefangst er dyplageri.
"Vores" dyr lider i max 5 minutter - disse dyr lider hele livet.
Aaarg, kan ikke hente billeder fra mobilkameraet ud.
Men fik ellers fotograferet flere bunker døde - og dødfødte grise/fostre.
Nøørj, hvor var det bare klamt “
Jeg gætter mig til, at det varer lidt inden hun skal have ribbensteg, flæskesteg eller grisehaler til aftensmad.
Vi vil til gengæld nyde vores sæl-(v)fangede aftensmad.
(P.S: og I forskånes for close-up billeder af den døde sæl, da det måske kan vække forargelse, at vi skyder sæl til aftensmad. Spæk, indvolde og andet affald får hundene forøvrigt, så intet går til spilde.)
Det hører jo med til den grønlandske kultur så det kan man vel ikke foragres over.
SvarSletDet er nogle dejlige billeder du viser.
Jeg ved ikke helt, om jeg synes færingenes grindemassakre er ok. Eller jo, det gør jeg. Jeg synes ikke det er ok. Det er grisehold på svinemåden heller ikke. Til gengæld synes jeg, at det er ok, at skyde voksne sæler. Voksne! Ikke nuttede babysæler. Og så synes jeg bortset fra det, at det er noget fis med alt det her om kulturfolk. Det er også en kulturting med tyrefægtning og tyreløb i Spanien. Men er det ok? Det er også en kulturting, at vi i DK er en nation af bønder og pr. tradition altid har avlet svin og eksporteret bacon.
SvarSletSelv om alt er kulturbaseret, så kan man vel udvikle sin kultur til det bedre, skulle jeg mene.
Og dette skal du betragte som et partsindlæg og ikke en forargelse over, at du viser billeder af døde sæle. Grønland er ikke Danmark og omvendt. Og hvis I bruger alt på et dyr, der har levet godt, så er det fint med mig. De eneste pelse jeg ejer er i øvrigt af sælskind.
Uha uha... Husk en meget vigtig sondring mellem kultur OG natur, men også samspillet mellem kulturen og naturen. Nok har DK altid været et landbrugssamfund, med alt hvad der dertil hører. Jeg kan INTET naturligt se i den måde dyrene her behandles på. Havde måske en lidt for lyserød forventning om, at der var lidt mere Emil fra Lønneberg og Grisepjokket hos svineavlerne. Men det jeg oplevede var svin, der hele deres korte liv aldrig kom ud af stalden. Det var SÅ skrækkeligt! Der var maks 5-7 cm plads fra skulderbladene til båsenes tremmer. Der var INGEN mulighed for at bevæge sig. Når de blev flyttet var det kun et par meter for at komme over i et andet afsnit - afhængigt af hvor drægtige de var. Når det så var ved at være lige op over, blev de nærmest pacificeret i en anden lille bås, hvor de kunne få op til 30 griseunger. Dem der så ikke overlevede blev smidt i et hjørne af den bås de havde ”født”. I en af båsene så jeg 9 døde griseunger i en bunke, sammen med moderkager og andet ”lækkert”. Om de var døde før, under eller efter fødslen kunne dog ikke fastslås. Men det var simpelthen bare ulækkert. Jeg begriber ikke, at det overhovedet er lovligt, at behandle dyr sådan i DK. Jeg var jo overbevist om, at dyr i DK blev behandlet rigtigt godt, eftersom der ofte er meget kritiske røster over blandt andet grønlændernes sælfangst, og slædehunde der står i lænker mm.
SvarSletJeg synes ellers ikke at jeg er speciel sart. Har i rigtigt mange år arbejdet i en branche, hvor vi ofte oplevede forfærdelige ting såsom ulykker, selvmord, mord, obduktioner mm. Men den her oplevelse chokerede mig godt nok.
…og nej, vi spiser altså ikke små ”nuttede” babysæler. Vi spiser sæler, hvaler, rensdyr, moskus, harer, fisk og fugle der ALDRIG har levet i fangeskab, eller er proppet med penicillin, vækstfremmere, hormoner eller andet skidt. Men ind i mellem kan ”vi” da godt finde på at spise en sød lille nuttet babyko eller en sød og pjusket babyhøne/hane. At jeg skriver ”vi” betyder at jeg i hvert fald vil tænke mig rigtig meget om, næste jeg står ved kølerdisken i supermarkedet. Håber at denne side http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/docs/producenter er til at stole på. Velbekomme.
Undskyld, at jeg først svarer dig nu på dit spørgsmål til min kommentar om sæljagt - men dette er jo et meget passende indlæg at svare i ;-)
SvarSletNej, det er ikke din blog, jeg har set forargede kommentarer til. Det var sidste år, da jagtsæsonen gik ind i Norden. Kommentatorerne har mig bekendt nemlig aldrig henvendt sig sirekte til den 'formastelige' jæger, men i bestemte cirkler har der kørt gloriepudsende, tankeløse og i mine øjne dumme/naive kommentarer rundt, hvor de har luftet deres misforståede forargelser over jægeres 'manglende moral'.
Dette var i øvrigt et rigtig godt indlæg (igen), og Dudi havde en virkelig god kommentar til det :-)
Nåe Ellen.. jeg troede lige :-)
SvarSletDudi, Susling og Helvig.. jeg tror, at I kender min holdning?
Dyr, uanset om de er til senere spisning, om de er nuttede eller ej eller om det er arbejdsdyr, så skal de behandles med respekt og værdighed.
Jeg er kødædende og holder af godt kød, men kødet skal komme fra dyr, som er blevet behandlet godt, mens det var i live.
Vi spiser stort set kun selvfangede rensdyr, torsk,ørreder rødfisk, havfugle, ryper eller kød købt lokalt på brædtet.
Det er (heldigvis) sjældent jeg køber kød, som er opdrættet.