Kaffe-påvirket
I dag gik Sara og jeg på cafén på Taseralik.
Der gik ikke mange minutter, så var vi lokaliseret, først af Jan og lidt efter af Laura.
Vi fik kakao med flødeskum/cafe latte og lidt afslapning.
Sara nåede sågar at klippe et af den begyndende alderdoms mindre charmerende kendetegn af Jan: et øjenbrynshår på knap en ½ meter.. eller noget i den retning.
Rolig, ingen så dem og det var overstået på et halvt sekund og så var yngstebarnet tilfreds med det visuelle.. ingen skæmmede hår til at ødelægge helhedsindtrykket.
Sara blev lidt fjollet af sin cafe latte.. hun drikker kaffe i ny og næ.
Om det er kaffen, som gør hende lidt overstadig og fjollet skal jeg lade stå usagt, men hun både sendte blikke
og foldede sin tunge.
Kan du folde din tunge?
Jeg kan ikke.
Forleden dag, da jeg tilfældigt sad overfor min far på Sømandshjemmet si’r han pludselig efter at have kigget på mig:
Far: “Godt, at jeg ikke har fregner”.
Mig:”Hvem har da fregner?”
Far:”Nåååeh, ikke nogen”
Mig: “Hvorfor si’r du så sådan?”¨
Far:”Fordi jeg er glad for at jeg ikke har fregner”
Jeg ved da godt, at jeg har en fregne eller to, men jeg kan garantere, at de ikke gør ondt. (måske han er lidt misundelig over mine fregner?)
Sara skulle også fjolle lidt med mit kamera i dag og jeg stod for skud. Da jeg så billedet, kunne jeg godt se, hvorfor min far kom til at tænke på folk med fregner….
P.S i grunden lidt mærkeligt:
-Vi må ikke have lange, buskede øjenbryn, men øjenvipperne kan ikke blive lange og tykke nok.
-Vi må ikke have hår på benene, men håret på hovedet kan ikke blive tykt nok.
-Vi må ikke have hår under armene, men barberer vi det af og får skægpest, er det også galt.
-Vi skal helst ikke have grå hår, men betaler frisøren i dyre domme for at få lyse striber i håret.
Og fregner er charmerende (på nogen) men leverpletter på hænderne er grimme og man køber cremer for at blege pletterne..
Sommer er ikke altid godt - jeg kan ikke fordrage at barbere mine ben, men gør det mest for at folk ikke skal tro jeg er halvt abe ;-)
SvarSletUnder armene - det kommer altså an på hvad jeg skal have på af tøj.
Og så håret. Det var jo meget mørkt brunt i min årle ungdom, men en sommerdag da jeg var 17 år sagde HAPS og min mor havde plukket et gråt hår af mit stakkels hoved - PIV. De følgende år plukkede og plukkede jeg til den store guldmedalje lige til jeg måtte indse at hvis jeg forsatte så ville jeg blive skaldet på foreste del af hovedet - og grå på den bageste del.
Så skulle det jo prøves med farve WHAAAAA - mit hår blev stift og mat. Nu har jeg så to farver på hovedet: mørkebrun og hvid. Det passer mig udmærket og passer til min hudfarve.
Tænk - det virker stærkt provokerende på folk at jeg går rundt med mit hår i naturlig farve - eller mangel på farve. Men jeg går faktisk og glæder mig til at den hvide farve tager helt over, for det er altså pænt syntes jeg. Hvidt er det, for når jeg lægger et hvidt hår på hvidt papir:så er det "væk".
Taxastrikker: Det er noget underligt noget med hår.. både, hvor "man skal" have det og hvordan det skal se ud..
SvarSletFregner..... jeg elsker dem. Der er ikke noget mere charmerende end mennesker med fregner :-D .... tænk, hvis man "bare" var helt ensfarvet - det er for kedeligt ;-))
SvarSlethilsen fra én der også har fregner - og er SÅ stolt af dem!!
God weekend :-D
Lisette: mine fregner er lige akkurat ikke så tydelige, at de er charmerende (jeg ser nærmest bare lidt beskidt ud, syn's jeg selv), men du har ganske ret i, at folk med fregner ofte ser charmerende ud og - bilder jeg mig ind- mere glade ud. :-) Hav en god weekend
SvarSlet