Min første rabarbermarmelade

Den første nattefrost har vist sit hvide skæg på hustagene

og lagt et fint strøg hvid sne på toppen af fjeldene.

Der er nogen, som er glade og glæder sig til vinteren. De glæder sig til skiturene, snescootere-turene, hundeslædekørsel og den indendørshygge, som følger, når det er for koldt at være ude.

Jeg sukker, men ikke fordi jeg er glad. Næ, jeg får aldrig  nok af vores somre heroppe, som jeg synes er alt for korte og heftige.

Jeg sukker over, at de lange lyse (og her taler vi midnatssol, venner) nætter er forbi og sukker over mørket.

Der er intet jeg kan gøre ved det, så jeg forsøger at affinde mig med det og forsøger at se frem til de aktiviteter, der følger med vinteren.

Jeg startede med at hive mine fine rabarber op.

Ikke allesammen.

Jeg lod skam et par stængler stå, som I bad mig om.

Men dem, som jeg hev op, snittede jeg i bittesmå stykker, lagde i en gryde med ligeså mange jordbær, hældte lyst rørsukker over.. næsten et kilo, tre stk stjerneanis ned til bær og stængler, to fede vaniliestænger, to flotte kanelstange og skrællen af en citron, som jeg havde skrællet af med en kartoffelskræller.

Det simrede og småkogte i næsten i en halv time og nu har jeg tre glas dejlig og vidunderligt-smagende jordbær-rabarbermarmelade til morgenbrødet i morgen.