Min lørdag
Pigerne, Lena og jeg spiste aftensmad på Taseralik.
Vores mæn’ner var endnu ikke kommet hjem fra deres gåtur i fjeldet, så vi kunne lige så godt fortsætte i hinandens hyggelige selskab.
Vi besluttede os derfor til at tage på Taseralik.
Ud af de kæmpestore vinduer på Taseralik kan man se at springvandene (eller hvad du nu vil kalde dem) og de gør, hvad de kan, for at holde vand-cirkulationen i gang i Spejdersøen.
Jeg tror, at der skal større og mere magtfulde midler til for at holde alger og snask ude af det vand?
Folk er umådelige flinke til at fodre ænderne og vejret har været varmt stort set siden midten af juni. Det varmer den lav-vandede sø op.
Jeg var engang på et kursus, hvor vi målte dybden op. Den målte højst 5 mtr og det er jo i grunden ikke meget for så stor en sø.
Det giver alt sammen alger.. OG jeg så i løbet af sommeren to mænd ro rundt i en gummibåd, hvor de forsøgte at rive de slimede alger sammen.
En umulig opgave, som de også hurtig opgav.
Men det var da sikkert sjovt, at ro rundt i Spejdersøen under alle / under andre omstændigheder?
Men hvad ved jeg forøvrigt om, at holde en sø algefri??
Laura sad stille og lod sig frivilligt fotografere på Taseralik, mens vi ventede på vores lakse og kyllinge-sandwiches:
En isterning på bordet udgjorde også en del af underholdningen i ventetiden:
Og så var mæn’nerne hjemme igen inden vi fik spist vores sandwich.
Pigerne skulle til taekwon-do træning fra 20.00-21.30 og så kunne Jan og jeg jo køre lidt rundt i byen og se på “natte”livet:
Broens belysning er speciel.
Den er orange-gul-rød og skæret ned i vandet er anderledes:
Kirken i mørket og kl er 21.40.. lige før vi henter pigerne fra deres træning. Det er ikke så tit, at jeg står foran kirken i mørke:
Hvis du stiller dig op på siden af kirken.. på nordsiden, ser hovedvejen sådan cirka sådan her ud:
Og så ville jeg gerne ud til elven for at se, hvordan den ser ud i fuldmåne-lyset. Den var pigerne og Jan med på.
Og der var en smule nordlys. Det blir’ det jo ikke ringere af:
Da vi kom hjem og jeg steg ud af bilen, tabte jeg hele mit kamera på den bare klippe.. Bang sagde det meget højt og det lød som metal blev flået fra hinanden.
Gevindet på objektivet fik sig et ordentlig hak.
Jeg var græde-færdig.
Havde jeg været alene, havde jeg sat mig til at stor-tude! Meget højt og meget, meget inderligt.
Jeg vidste jo ikke, om det var gået helt i stykker, men kamerahuset fejler så vidt jeg kan se ikke noget og med lidt forsigtighed fik jeg skruet et UV-filter på det ødelagte gevind, så jeg kan sætte filtre og dæksel på, hvis det skulle blive aktuelt. Og det er det nogengange.
ØV!
Men godt at det ikke var værre.
Jeg så engang, at man kunne købe noget gummiarmering, at sætte udenpå sit kamera..endda billigt- måske skulle jeg have tænkt på det noget før?!
Puhha Dorthe ;(
SvarSletDet er bare sådan noget man frygter sker.
Jeg havde stor tudet.
Godt det ikke gik mere galt.
Tak for de fine billeder.
Hvor må det være dejligt du har et par skønne piger der frivilligt vil fotograferes ;)
Yt
Kludemutter: det var nemlig godt, at det ikke gik mere galt med kameraet end det, selvom det er slemt nok. Og ja, du kan tro, at jeg er glad for, at de gider stille op foran kameraet igen og igen og igen. Hav en god søndag, Yt.
SvarSletJeg er da glad for, at du fik fotograferet elven i fuldmåneskin og nordlys, for det er virkelig, virkelig smukt!
SvarSletHåber, dit kamera er ok efter den tur. Jeg tror også, jeg ville have tudet lidt!
Tak Christunte: Du kan tro, at jeg havde lyst til at tude.. ikke bare lidt, men meget. Heldigvis duer kameraet stadigvæk.
SvarSletDet var så smukt derude ved elven og jeg ville ønske, at jeg kunne tage jer allesammen med derud, så I kunne se det rigtigt. Mit billede yder slet ikke virkeligheden retfærdighed.