torsdag den 13. august 2009

Stiber på kryds og tværs

Den ene striber efter den anden. En stribe om dagen, måske to. Det er ikke noget, som haster, for jeg har ikke travlt. Den er sjov at strikke, for jeg tænker ikke over farverne, men griber bare ned i posen med mine garnrester med lukkede øjne. Hvert nøgle garn, eller rettere resterne af det, minder mig om, hvad jeg strikkede af lige netop det nøgle. Modellen er er smallere og længere og den bliver med lukket hals. Sikkert også med kun to farver, måske kun een på ærmerne og det er langt fra sikkert at ryggen og forstykke bliver ens. Resterne skal udryddes og det bliver det langsomt, stille og roligt med den her bluse. Farverne er næsten “rigtige” på billedet. I virkeligheden, er den lidt mere farvestrålende.striberTror du det bliver godt?

8 kommentarer:

  1. Jeg tror da, at den bliver rigtig god. Jeg synes, at det er fedt, at der for alvor er gang i farverne. Er meget spændt på at se resultatet.

    SvarSlet
  2. Jag tror också att den blir jättefin. Det ska bli spännande att se det färdiga resultatet.

    SvarSlet
  3. Jeg strikker en pind mere eller to ;-)

    SvarSlet
  4. Ja, bestemt bliver det flot. Jeg elsker stærke farver. Dette bliver efterårsagtigt og lidt dramatisk. Super flotte farver!
    Og for øvrigt er jeg blevet færdig med viftesjalet, som jeg bad dig om henvisning til, og det er blevet rigtig godt. Strikket i meget tyndt uld, er sikkert vil varme mine skuldre og nakke godt her til efterår/ vinter. Bestemt ikke det sidste viftesjal jeg har lavet. Mønsteret er ikke for svært, men der skal tælles koncentreret på de sidste pinde.
    Tak for hjælpen.

    SvarSlet
  5. Den bliver helt super skøn, det er jeg sikker på - smukke farver, som du har valgt!

    SvarSlet
  6. Fede farver og striber! Jeg er lidt forelsket i den model,men joesses, som skal man have styr paa strikkefastheden, hvis ikke man skal traevle MANGE masker op!

    SvarSlet
  7. jeg er også glad for både farverne og modellen. Jeg har lavet noget (meget) om på maskeantal, så den bliver knap så bred og noget længere. Jeg har ikke strikket på den i flere dage, så den ligger stille, selvom jeg i den grad glæder mig til at trække den over hovedet. I får den selvfølgelig at se, når den er helt færdig.. engang

    SvarSlet
  8. Den bliver skøn, det er jeg helt sikker på. Jeg er vild med idéen, og det er da en kanon måde at få bugt med en masse rester på :o)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding