tirsdag den 11. august 2009

Opblusning

Jeg troede, at de havde fået styr på fjeldbranden, og det troede de vist også selv, men her til aften omkring spisetid, kunne man igen høre brandsirenerne ud ad lufthavnsvejen. Hvis man kikkede godt efter.. altså hjemme fra os af, kunne man også ane en smule røg. Sådan en fjeldbrand er vist ikke noget man skal spøge med, selvom jeg faktisk gjorde det lidt tidligere på dagen ved at skrive: “ jorden brænder under mig”. Men de kæmper med vand og slange på fjeldet, fjeldbrand1fjeldbrand2 og sikkert også mod de sultne myg, der ikke lader sig skræmme af hverken røg eller slanger. Lige nu føles det også som om, der er en mindre brand i gang i mit ansigt. Det er varmt og det svider en anelse under næsen. Det er solen, der har bagt på mig (bagt mig), men jeg tændte nu ikke (øv, hvor jeg er plat) Der er ulideligt varmt. Det er så også det eneste, udover frisk luft og hyggeligt selskab, jeg fik ud af min sejltur i dag: Varme.Jeg er ved at miste selvtilliden med mit skyderi efter sæler :-( som jeg skrev på min facebook: “ hvis jeg skulle leve af min fangst, ville der ikke være andet at æde end min skuffelse og stolthed. Hmmfr..

Der er 20 grader på østsiden af huset, som ligger i skygge, og det lyder måske ikke af meget for dig, som bor i fugtigere klima, men jeg kan godt fortælle dig, at i et tørt klima, som her, er det altså noget, der kan mærkes.

Ude ved lufthavnen gror der nogle niviarsiat (storblomstret gederams), som er bleget helt hvide. blege De er normalt mere farverige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding