mandag den 18. februar 2008

Natlæsning

I nat blev jeg desværre færdig med min bog: "Drageløberen" af Khaled Hosseini. Desværre, fordi bogen var så opslugende og godt skrevet. Jeg var fuldstændig væk i den, og den var så velskrevet, at jeg næsten kunne mærke dragesnoren i min hånd, den følelseskolde had fra Assef, skammen over at have ladet min bedste ven i stikken ,og den intense higen efter Babas kærlighed. Den eneste ulempe ved sådan en god bog, er at den er så kort og hurtigt overstået, men på den anden side kunne den heller ikke være længere, for den sluttede lige netop der, hvor den skulle slutte. Dejlig læsning. Noget mere af den slags..Så snart filmen bliver udgivet som DVD, skal den ses..dét er sikkert og vist! Det var endnu engang min svigermor, der havde anbefalet en god bog. Det var også hende, der bl.a instroducerede mig til Maevy Binchy, hvis bøger jeg alle har læst og nydt. Nu kommer det svære: nemlig at finde noget tilsvarende godt og givtig læsestof. Jeg er hoppet ombord i Marian Keyes, hvis bøger jeg har læst nogen af. Det er let og luftig læsning, der ikke bringer mine tanker på afveje eller i oprør, og som fint erstatter ugebladene. Idag har vejret været tungt og lagt en dæmper udskejelserne (eller var det natlæsningen, der gjorde mig dvask og ugidelig, træt og uimodtagelig overfor psykiske kvikstep?) Jeg kunne fuldstædig uden misundelse og længsel efter selv komme ud og sejle, kikke ned på den resterende is på havnen, se nogle fangere/fiskere skubbe og trække deres joller ud til iskanten.

Og tak til jer allesammen for jeres lykønskninger, og forvisninger om, at jeg ikke ser en dag, ej heller et år ældre ud. (Den manglende søvn kunne dog godt ses på mig i dag, og den var ikke til nogen pynt. )

1 kommentar:

  1. Forsinket tillykke med fødselsdagen forleden.
    Og kan kun give dig ret mht. Drageløberen. Fantasktisk bog.
    Og Marian Keyes er osse fantastisk. I samme genre sku' du ta' og prøve Sohpie Kinsellas Shopaholic bøger - de er osse morsomme.
    Go' læselyst ;O)
    kh
    nettie

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding