torsdag den 28. februar 2008

Den virkelige verden

Endelig slap arbejdsdagen sit tag i mig og jeg kunne spurte ud i friheden og den virkelige verden, ud til blændende sol, der varslede forår og varme..snart, lovede hun. På skolestien blev jeg stoppet af en livlig samtale mellem to hundehvalpe og en kulsort, drillesyg ravn, der gerne ville lege lidt. Som I alle ved, er ravnen en drillesyg, humørsyg, men meget klog fugl. Desværre er nogen af ravnene også meget bevidste om deres særlige status og de lider af og til af primadonna-nykker og humørsyge, åååh så forkælede og egocentrede.: "Rejs jer nu op og leg lidt sammen med mig. Jeg keder mig, og både Solen og Bisolen skinner så dejligt i dag" Hvalpene: " Nej tak, vi ligger lige så godt. Solen er så dejlig varm mod maven" Hmm..hvis det skal være på den måde....!" " Nej, nu gider jeg altså ikke lege sammen med jer. I har sagt nej..Nej, jeg gider ikke se på jer" " Jeg sladrer til min storebror, ørnen, at I har drillet mig, og at I ikke gider at lege." Mens jeg gik der, kunne jeg se at ravnen fløj ud for at finde sin storebror, men ørnen var ingen steder at se. Ravnen ledte alle steder. Ravnen græd, og var så ked af det og hans forfængelighed var så såret, så såret, -og han skreg, når han troede at ingen hørte på det. Han er ikke vant til at blive afvist, men Nyisen hørte ham. Hun hørte den hjerteskærende gråd, og krakelerede af medfølelse og deltagelse for ravnens sorg, -men hun var jo heller ikke klogere. Hun, nyisen var overbevist om, at ravnen havde været udsat for en alvorlig hændelse og spurgte ikke om noget. Hun nænnede ikke at afbryde ravnen i hans gråd og ville ikke snage i hans sorg. Hun er en fin og net dame, der holder på formerne.Hun havde brugt hele natten på at lægge sin kolde charme ovenpå havet, der intet-anende havde sovet en tiltrægt søvn hele natten. Havet var træt efter at have brugt kræfter og energi på at vugge mågerne i søvn i weekenden. Stakkels Nyis.. nu skal hun i gang igen med at reparere krakeleringerne og nette sig igen og hun ved stadig ikke, hvorfor ravnen skriger sådan. Bisolen, som havde set det hele, rystede med sine stråler og korsede sig, mens hun sendte himmelvendte øjne til sin kusine Solen. " tsk, tsk, tsk. Godt, at vi er hævet over sådan noget!" Beboerne i de nye andelsboliger, som intet ved om hverken hundehvalpenes afvisning og ravnens sårede forfængelighed har måtte lukke deres vinduer og døre, for ravnen er stadig så fornærmet og ked af det, og hans gråd er uudholdelig at høre på. Gad vide om beboerne i de gamle blokke på Deichmannsvej er lige så generet af ravnegråden??Jo, det var dejligt at komme ud i den virkelige verden...... Den forkælede ravn.

2 kommentarer:

  1. Lækre og skønne billeder og en dejlig lille historie, der bragte smilet frem hos mig hernede i vinterløse Danmark!

    Kh og god weekend
    Karen S

    SvarSlet
  2. Som du sikkert har opdaget, har jeg en svaghed for ravne.

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding