søndag den 13. januar 2008

Another day in paradise

Som I nok kan huske, har jeg tidligere skrevet, at jeg elsker at lære nye ting? En gennem-prøvet og til tider helt undervurderet kliché, at man lærer ved at fejle, kunne jeg idag prøve på egen krop. Et fint, fint stykke silke blev belagt med det fineste merino og farverne blev gennemtænkt og i mit hoved allerede sat sammen med noget af mit tøj..Ak og vé, silken var for fint vævet og ville under ingen omstændigheder i nærkontakt med det fine brune merinould. Hvis bare det havde filtet sig lidt ind i silken midt i stoffet, kunne jeg endda have levet med det, men nej,- det ville absolut hænge ude i den yderste kant og fint svæve over det fuldstændigt krøllede og nu ubrugelige silke. Jeg var nær grådens rand. Jeg tog et par minutter med en indvendig græde-/ærgre-tur og så måtte jeg op på hesten igen. Jeg valgte silkechiffon, som jeg jo havde succes med i går.
og der blev lagt små indbydende chokolade-bolle-lignende merinototter op, og i mønster blandet med små totter flødeskumslignende merino med silketwist, som jeg håbede ville arte sig, men første skulle det bankes igennem. Det er godt at være uden tørretumbler i sådanne situationer, så man kan komme af med frustrationer, aggressioner og indestængt vrede, og måtte nøjes med en plastik-sæk, som jeg hamrede rytmisk ned i gulvet, mens jeg tænkte på fortrædeligheder, fornærmelser, som jeg burde have svaret på med det samme, irreterende opgaver på arbejdet, garn der gennem tiderne har kludret, min uld/silke-undertrøje jeg kom til at vaske med det røde og en masse andre ting, mens jeg med et halvt øre lyttede og bidrog til de andres samtaler lige fra gode versus dårlige termokander/mænd/canadisk julekager og andre vigtige ting. Og så måtte spændingen jo udløses. Skylles, bankes, tæskes, skylles og hænges til tørre. (Glem lige mit åndsvage udtryk i ansigtet. Jeg er ikke fotomodel!)

Jo det blev næsten som jeg havde forestillet mig. Begge mine (vellykkede) sjaler er så tynde, lette og lækre at de kan foldes til næsten ingenting

, men kan også foldes ud og fylde, gemme og skjule.

Se! Det kan vi bruge!

Som den opmærksomme måske har bemærket, har jeg stort set hele tiden min nye blå/turkis uldtrøje på?! Den er indkøbt i Tusindfryd i Viborg En fed forretning, hvor jeg sagtens kunne gemme mig i flere dage, snuse, undersøge og indkøbe. Blusen kommer herfra, og jeg skal altså bare have nogle flere. Den er varm, let og lækker og kradser ikke til trods for at den er i 100% uld. Skøn! Farven er jeg fuldstændig forgabt i (har aldrig ejet noget i den farve før, men har nu både sjal og håndledsvarmere i den farve). Derimod keder Mille mig. Det er ret og vrang, frem og tilbage og absolut ingen udfordringer (endnu).Det er kun det dejlige, bløde og lækre garn, der holder mig til pindene og udsigten til at jeg skal have blusen på, og det glæder jeg mig meget til. Jeg forestiller mig et eller andet med, at når jeg først får den på, kan ingen se mine 10-15 ekstra kilo, min appelsinhud, mine grå hår og mine stadigt dybere rynker i panden og omkring øjnene, og når jeg først ser så godt ud, bliver jeg et nyt og bedre mennesker, der aldrig, aldrig tænker dårlige tanker om noget eller nogen, der entusiastisk kaster mig ud i hovedrengøring af børnenes værelser en gang om ugen, bager chokolade-muffins til min mand om søndagen, bliver besøgsven for gamle og demente og skovler sne foran mine forældres hus, hver gang det har sneet og med et smil står op kl 06.00 om morgenen. Alle disse skønne tanker om, hvad Mille vil bringe med sig holder mig oppe på pindene.

7 kommentarer:

  1. Den teknik har jeg aldrig hørt om eller set før - det ser spændende ud.
    Dine sjaler er rigtigt flotte, især det sorte!

    SvarSlet
  2. Det der strik du har gang i - Mille, vistnok, som du har store store forventninger til, vil jeg gerne høre mere om når du er færdig. Om du alle jordens dårligdomme mm nu også forsvinder af det, for så vil jeg da også have sådan een. Hæhæhæ. :-)

    SvarSlet
  3. Dorthe fra Slangerup14 januar, 2008 05:08

    Hej Dorthe .Dine sjaler er superflotte ,en skam med silken .Men engang imellem skal det gå galt før det bliver godt.
    Kender du også teknikken med "forsvindingsstof" et stykke fliseligne aktigt hvor man syr en masse garn på kryds og tværs, vasker det i maskine hvor selve "stoffet" forsvinder og efterlader garnet som et spændende sjal.Glæder mig til at høre om Mille ,hvis den har den ønskede virkningg så må jeg hellere strikke et par stykker......
    og jeg kan se at du også skal lave èn til din søster.

    SvarSlet
  4. Er det ikke muligt at skille uld og silke fra hinanden for så bagefter at farve silken? Jeg har ikke en dyt forstand på den slags,men det slog mig at det da må være muligt.
    Jeg er også vild med det sorte.
    For tiden strikker jeg et halstørklæde - lige ud af landevejen.Og så de sokker!!

    SvarSlet
  5. det er da godt du ved hved hvor de gode butikker viborg ligger.Der må jeg ind da jeg bor i Viborg
    hilsen Conny

    SvarSlet
  6. hvor de flotte dine sjaler

    SvarSlet
  7. Ja, Conny, jeg henslæbte 3 lange, triste år på Viborg Katedralskole i et spinkelt forsøg på, at få en hæderlig studentereksamen..jeg fik en hue på, men papiret, der fulgte med, er ikke så forfærdeligt meget værd. Min svigerfamilie bor i nærheden af Farsø, så jeg er altid lige et smut i Viborg, når jeg er i Danmark. Viborg som by fejler jo ingenting ;-)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding